292
langagtig af en Allens Længde omtrent, og en halv Allens Bredde; Ved Lod
er undersøget, at den er fire a fem Alen perpendiculer dyb; Men da gaaer
den til en Side, saa Loddet ey kand bruges til dens Undersøgning: Man haver
paa lange Sperrer stukket Linien med Loddet udi, for at forsøge, om Loddet ey
da vil nogen Steds synke ned efter, hvilket dog ey skeer. Man kand derfor
ey vide videre om Huulens indere Beskaffenhed og dens Gange, uden man
vilde tentere at lade den mine oven fra, for at undersøge samme. Merk¬
værdigheden ved denne Huule bestaaer deri: At Sneen bortsmelter den kolde¬
ste Vinter rundt om den Munding af Huulen, udi en Distance rundt om
af en par Allen, saa at i hvor ofte, og i hvor stor Hoob Sneen falder, saa er
Mundingen af Huulen inden kort Tiid aaben, og Sneen derfra hensmeltet,
hvoraf er at dømme: Der maae staae af Huulen en sterk Varme, som i
den sterkeste Kulde kand smelte den omliggende Snee; Det stadfæster endnu
Skytteres enstemmige Udsigende: At de paa deres Skytterie i sterk Kulde
sætter deres Hænder og Fødder ned i Mundingen, hvorved de kand opvarme sig
som ved en Kakkeloven; Denne Virkning gives at supponere en underjordisk
Jld i Huulen, som maae skee kand sætte forefunden mercurialisk Vand i den
hæftige Bevegelse, til at give Varmen af sig opstigende, som synes damp¬
agtig; saa de kunde enten decouvreres en varm Kilde, eller i sin Tiid et
ildsprydende Bierg.
Anmerkning.
Disse fortsatte Anmerkningers Begyndelse findes Tom. I. p. 257. Den bestandige Varme
og Uddampning af Huulen, tiener til et Beviis mod dem som negte Mneligheden af
en dyb og stedsevarende underjordisk Jldebrand, fordi Luften ikke der skulle kunde finde
Sted. Ja, saadanne Spiracula eller Luft=Hulle, ligesom Skorsteens=Piber, findes
mange skiønt ikke alle observerte.
