300
sindstive Pund kand end da i begge Tilfælde sidde i Stokken urørt. Vil
man sige, at Græsgangene give alt for fed Honning, saa kunde, det maaskee
have Rimelighed, at Bierne formedelst dens Fedme ikke kunde forarbeide og
fortære den: Men da Marsk=Landene og andre fede Egne give lige saa fed
Honning, uden at Bierne derved falde i en aarlig Død, saa maa der være
en anden nærmere Aarsag, hvorfor Bierne her blive sielden over et Aar
gamle. Det er bekiendt, at Honning=Handelen i Kiøbstæderne gemeenlig
tager sin Begyndelse ved Bartholomæi Tiid og varer indtil Mikkels=Dag,
naar nu Landmanden kommer hiem og haver solgt sin Honning, saa ere hans
Kar, hvori han haver ført den, gierne besmurte med nogle Levninger, hvorudi
opkommer en uformærkt Suurhed, dette lokkes Bierne hiemme til at trække
af, og bringe i deres Kuber, da saadan suuragtig Honning uden Tvivl er en
Gift for dem, og kand maaskee foraarsage Døden i deres Hytter. Ved
Høsten, saavelsom og om Vinteren ved mildt Væirligt og i Foraaret gives
og maaskee Anledninger til saadan Død: Miød=Blænden og Sukker=Sy¬
den, som begge giver en sød Lugt fra sig, og ligeledes lokker Bierne til sig, de
søge alle Aabninger og i det de indtrænge sig, saa qvæles de i Røg eller dræ¬
bes af Menneskens Hænder i stor Mængde, undtagen nogle faa som undflyer.
Dette slutter jeg er denne Tvivls Opløsning, hvorfore det var tienligt, at
Bie=Stokkene stode ikke for nær ved saadanne Haandteringer.
Men jeg vil nu undersøge
2) Nytten, som dette Lands=Jndbyggere drage og kand drage af Bie¬
Avlen. Den har baade sine Fordeele og sine Hindringer: At et fast Land
saasom Tydskland eller andre har større Fordeele i Bie=Avlen end en Øe eller
smalt Land imellem to Have, det kand vel ikke negtes. Havets og Vindenes
