308
ikke kundet faae, derfor kand jeg ikke dømme om den; Men om Lucerne og
Espacetto, kand jeg sige, at de ere ikke nær saa fordeelagtige, som det røde
Klever, thi Stængelen paa dem er meget meere træagtig, derfor smager de
ikke heller Hestene og Fæet saa angenemt, skiønt de og kand have sin Nytte.
Hvad den røde Klever angaaer, da bringes den herhid fra den Øe Femern,
hvor den voxer i stor Mængde; den er gandske god og kand meget vel kom¬
me fort her i Egnen; Men dette meener jeg skulde blive til langt større Nytte,
om man oftere var betænkt paa at forskrive Sæden fra Holland, saasom den
efter nogle Aars Forløb, her i Landet taber dog uden Tvivl noget af sin
første Kraft.
A jeg nuskaltale I. om Maaden, hvorledes man fordelagtigst kand be¬
handle og saae denne Væxt, da forefalder at betragte:
a) Jorden som skal antage denne Sæd: Den beste Grund hertil er
den sorte eller Fede leeragtige, som ligger noget dog ikke alt for nedrig, eller
og en sort sandig Grund, som dog ikke overskylles af Vand. Jorden giør
saavel i dette som andre Tilfælde, stor Forskiæl i Frugtbarheden, thi den svære
Grund formedelst dens Fedme og Fugtighed giver altid bedre Frugt af sig
end den lette, dog er den middelmaadige svære Grund ikke heller at forkaste,
naar den ret dyrkes, men den høye sandige Grund tiener aldeles ikke hertil;
hvo som har saadan sandig Grund, kand anvende en Deel af mager Eng til
denne Væxt, naar Vandet tilbørlig fragraves, og kand han af Graverne
derved faae noget sandig Jord, at lægge paa denne Mohr=Grund, saa kand
han af denne Sammenblanding vente en rig Klever=Frugt. Aarsagen, hvor¬
for denne ædle Væxt ikke kand komme fort paa høye Steder, er Mangel paa
Fugtighed; jeg har engang prøvet det paa en temmelig høy Ager at faae det
