311
iblant Rug=Sæden, saa kand det og skee, dog med den Betingelse, at et gand¬
ske Aar maa gaae forbi, førend man kand bruge det.
Det kand ellers hænde sig, at denne Sæd ved Giødningen, hvori den
undertiden udkastes, bringes hen paa en Ager, hvor den aldrig tilforn haver
været, og endskiøndt man holder for, at saadan smaa Sæd ikke maatte brin¬
ges dybt ned i Jorden, paa det den ikke skulle qvæles, men snart komme op,
saa har jeg dog befunden, at denne Sæd, som var nedpløyet ved Giødnin¬
gen, blev dog ikke borte, men den blev endog længere ved i Jorden end ellers;
Kleveret pleyer kun at blive tre Aar i Landet, men dette synes at ville blive
bestandigt; hvorfore jeg har besluttet, at lade et Stykke Jord dermed besaae,
og nedpløye Sæden med Giødningen, for at erfare, hvor længe Roden af
Kleveret kand opholde sig i Jorden, og imodstaae Kulden.
Endelig er endnu een Maade, hvorledes man og kand faae denne Sæd
til at voxe, uden foregaaende frisk Pløyning: Naar Byggen eller Havren
er allerede en halv Finger lang oprunden, saa kand man udstrøe Kleveret
deriblant, helst ved Aftenens Tiid imod en forestaaende Regn, og være vis
paa, at det skal lykkes.
Hvor det nu falder vanskeligt, at faae det fornødne Græs og Foder til
Hæste og Køer, saavel om Sommeren som om Vinteren, der seer enhver let,
hvor nødvendigt og nyttigt dette Klever kunde være; Jeg vil derfor vise:
II. Den herlige Nytte, som dette Klever forskaffer; og da bestaaer den
derudi:
a) At Køerne af denne Føde give ikke allene god og overflodig Melk,
men de kand end og fedes derved, og Hæstene trives vel deraf, i sær naar det
er skaaren i Hakkelse blandet med andet Korn, ihvorvel de og gierne æde det
for sig selv allene.
