31
Brug, i sær voxer god Byg efter saadan blandet Giødning; Jeg har selv
mærket, at et Stykke Rug=Land, hvorpaa fem Læs Tørve=Smul, blandet
med andet Skarn var udstrøet, gav den ypperligste Frugt, uagtet den øvrige
Deel af Marken var forsynet med god Giødning.
2) Naar man graver Tørv, som opstables paa Markerne, paa det at
den desto snarere skal tørres, saa falder altid noget af ved Borttrillen og Op¬
sætningen, som bliver liggende tilbage, naar man nu giver agt derpaa, saa
lærer Erfaring altid, at de Steder paa Agrene, hvor Tørven har staaet, give
en rigere Velsignelse af Korn, end de omgrændsende Steder, hvor ingen Tørve¬
Smul er kommen, hvilket klarlig viser, at Tørve=Jorden indeholder i sig en
hemmelig Giødning.
3) Viser Landmandens Omgang selv, at i Tørve=Jorden maa boe en
Kraft; thi naar han med Jord=Segelen skiærer Stykkeviis Overfladen af
Mose=Grunden, hvilken Afskiærelse igientages gierne hver tiende eller ottende Aar,
og siden sætter den i Hobe her og der tillige med Giødningen, hvilket derefter
udstrøes paa Agrene, naar man da betragter den liden Giødning, imod den
store Mængde Mose=Grund, som man seer at ligge paa Markerne, og at
Kornet voxer godt derefter, maa man da ikke slutte, at denne Blanding af
Mose=Grund med Sandet tiener til at køle Grunden, og at befordre Frugt¬
barheden, og altsaa kand Tørve=Jorden paa alle høye Steder, hvor Korn¬
Land findes, skaffe god Nytte.
4) Tilstaaer en forstandig Urtegaards=Mand med rette, at naar han
vil have god Jord til Blomster, saa maa han lægge en god Tørve=Jord til
Grund, og beblande den med noget fiin hvid Sand og andre aabne Sager.
Jngen Jord er beqvemmere og tienligere, naar man vil anlægge en Hauge
og bringe den gesvindt i Orden, end just Tørve=Jord; den er som en Læge¬
