321
Søekanten faaer fleere Damper af Havet, ere derfor meere vedskefulde og
frugtbare, mindre kolde, uden saa er, at visse Vinde giør Skade, de derimod
som ligger langt ned i Landet, ere gemeenligen høyere om de end synes at være
lavere, thi Jorden forhøyes alt meere og meere fra Havet, hvortil siden kom¬
mer Biergets egen Høyde, som gemeenligen er stor inde i Landet. Reyser
man fra Christiania til Dovrefield, som er fire og tredive Miiles Vey, merker
man at Landet efter Haanden alt meere og meere stiger, Fieldet selv er endog
bekiendt af sin Høyde, ikke desmindre seer man dog fra det høyeste deraf paa
den anden Side af Dalen, oven paa Biergene, tinder der ere langt høyere;
Reyser man fra Tronhiem op til Dovrefield, som ikkun er fjorten Miile,
fornemmer man meget kiendeligere Landets Forhøyelse, Fieldet synes ogsaa til
den Side lavere, nu kand man deraf slutte, hvilken Høyhed der maae
være paa det øverste af Dovrefield imod Havets Overflade, ja imod Bier¬
gene ude ved Havsiden, man befinder derfor at Multebær som paa Øerne i
Finmarken fast hvert Aar, meget vel modnes, fryser de fleste Aar bort paa
Biergene inde i Landet, at jeg ey skal tale, om andre Vexter og Træer som
ey engang vil groe eller voxe, det var dog noget artigt at eftersøge formedelst
et Barometrum, Forskiællen paa Høyden, endog for de beiydeligste Træer og
Vexter som kand eller vil voxe eller ikke voxe. Biergene inde i Landet ere og
tørrere og koldere, og derfor mindre bevoxne med Træer eller Vexter, uden
saa er, at Steene eller Vinde hindrer dem ude ved Søekanten. De Spitze
kand ikke nytte uden til en maadelig Høyde, særdeles i Baglien til Korn=Avling
paa Siden, dog kand de vel indtil det øverste være bevoxne med Skov, men
som de ingen flade har oven paa, kand de intet der frembringe neppe engang
nogle smaae Buske, de flade derimod kand nyttes til adskillige Ting, hvorom
siden skal handles, de steile og steenige kand ikkun her og der have et eller
II. Deel.
