232
landet Træe, men de langbratte og i nogle Afsæt afdeelede, ere de som fornem¬
meligen tiener til allehaande Avling.
Jeg regner uden Tvivl ey forhøyt om jeg siger, at Norge kunde blive
en fierde Deel bedre end det er, dersom Biergene bleve ret nyttede. Der
findes Bierge der ere to, fire, sex syv Miile brede tvertover, da Dalene der¬
imellem mod Biergene neppe ere en halv Miil brede, al den Flade nyttes
paa de fleste Steder ikke uden til nogle Sæterløkker og nogen Græsgang for
et fierding Aars Tiid om Sommeren, som ogsaa til nogen Mose at afhente
for Vinteren til Creaturene, for hvilke der ikkun er et slet Foder, gandske
lidet høyt op, et starret og skarpt Græs, og endda slettere end Mosen, nogen
liden Skov her og der, enten øverst paa Biergene eller i Sollirne oven paa,
nogle smaae Fiske=Vande, som sielden lønner Umagen og Omkostningerne.
Ude paa Landet og ved Søekanten nyttes endog de lave og langbratte Bierge
ikkun lidet, fordi de har paa det flade, meere Land end de kand obertage.
Jeg har endogsaa merket i det Tronhiemske, at de heller vil have deres Agre
paa det flade, omendskiønt det der fryser, end i Bierger og Bakker hvor de
kunde faae god Korn, og det uden Tvivl for Mageligheds skyld alleene, der
ligger altsaa en stor Deel af Landet øde, og Jndbyggerne giøre sig desfor¬
uden selv stor Skade, ved Mangel af Korn eller ved dets Ringhed.
Dalefolkene vil vel synes at der skeede dem stor Uret, om Fieldene skulle
dem betages, da de hiemme ved deres Gaarder har ikkun smaae Jorder, lidet
Eng, men endda mindre Græsgang, og dog store Udgifter, mange fast ingen
Skov, til Huusbygninger, Gierdesfang og Brændeveed; Jeg tilstaaer det
altsammen, holder ogsaa for, at intet skulle dem betages, som de vel kunde
