325
negte, at jo Creaturene ere begiærlige efter den om Foraaret, thi de løber af
al Magt til, saa snart de merker, at de skal føres til Sæters, men dette kom¬
mer vel Deels af, at Græsgangen er ikkun knap hiemme ved Gaardene, Deels
ogsaa af en Vane, som de ældre ere komne i, Deels af Lyst til Forandring,
og en friere Omvanking, efterat de længe har været indsluttede i Fæehusene,
thi de ere ligesaa begiærlige en Uge for Mikkels=Dag at komme hiem igien, ja
løber undertiden af sig selv hiem, som de, otte Dager for St. Hans Tiid, har
tragtet efter at komme bort, hvilket dog vel meest foraarsages af den i Fiel¬
det begyndende Kulde og Usikkerhed for Biørner og Ulver, ligesom man og¬
saa i varmere Lænder, ved den Tiid fornemmer en Kulde; Hæster og smaae
Creaturer tilkiendegiver dog ey saadan Lyst til Fieldet, mueligen fordi de har
været holdne bedre hiemme. Bønderne roser og sæter Smøret som det beste,
hvilket ey er at undre paa, eftersom det falder den beste Tiid af Sommeren.
Det første som i Sæteren samles er derimod slet nok; De berømmer ligeledes
Græsgangen og den Fedme som Creaturene der samler, jeg har ogsaa nogle
gange redet i Fieldet, og det fast i den beste Egn, men har umueligen kundet
see den skiønne Græsgang, tvertimod ikkun den usle Fintop, og den endda
sparsommeligen nok adspreded, for det øvrige ikkun nogle Straae eller Urter,
her og der særdeles under nogle Krat, som de kalder Fieldkiør; de raaber for¬
nemmeligen paa et Slags Græs, som de kalder blaae Roskie, en Art af vild
Puurløg, men denne kommer seent paa Sommeren til nogen Fuldkommen¬
hed, og gavner altsaa ey længe; Mange klager derfore over deres Field¬
havne, i sær hvor der ere mange Sætre noget nær ved hinanden, og Bierget
er skarpt, jeg har ey heller fornummet at de faaer ret meget Smør og Ost i
de beste Sommer=Maaneder, ey heller at deres Creaturer kommer hiem
fede, jeg har derimod seet dem saa mavre, saa man maatte ynkes derover, jeg
