39
paa Biergene, særdeles paa Soelsiden, og deres Bær ere der saftigst og sø¬
dest. Om andre Træer, som paa Biergsiderne voxer, vil jeg her intet melde.
Oven paa Bierget voxer gemeenligen Gran og Birk, som ere langt løsere og
skiørere end de neden i Bygderne, hvorfore de og hiemføres til Creaturene,
som æder de smaae Greene af dem, disse Træer ere derfor ey duelige til Red¬
skab eller Boeskab, ere ey heller dryge til Brænde. J Sollierne derimod
oven paa Biergene voxer temmelig fede og faste Fyrre=Træer, men man mer¬
ker, at naar de som ere, afhugges, voxer der ey gierne nye, som neden i Da¬
lerne, hvilket er at undre paa, efterdi de nu værende dog en Tiid af nye ere
fremkomne, man maatte derfor heller plante unge Træer neden af Dalen,
end saae Kongler, hvilke saa vel for deres Opspirelse, som siden kand være ad¬
skillige Vanheld underkastede. Kommer man høyere op, eller længere ind
paa Fieldene, finder man neppe uden nogle løse Birke=Træer, og dernest et
Slags smaae Krat, een a een og en fierdendeel Allen høyt, med Bleggrønne og
Lodne, tillige bittre Blader, hvilke Creaturene om Høsten afbider, om det er
Pors, som Bønderne nogle Steds bruger i Stæden for Humle, men snart
giør Hovedtumlet, skal jeg ikke sige; siden maatte vel nogen Fintop voxe,
omsider Mose alleeneste, og endeligen findes paa de høyeste ikkun Jis.
Hvorvidt Træer, særdeles de nyttige, oven Jorden voxende og vedvarende Ur¬
ter og Vexter, og endelig Rødder kunde frembringes, maatte ved Forsøg for¬
nemmes. Det er dog vist, at neppe nogen formedelst den langvarige Vinter,
og den Vanskelighed, at komme ned i Dalene, kunde boe der.
Det er uimodsigeligt, at paa Fieldene findes Jernmyrer, og at der i
forrige Tider har været Blastjern, seer man af Grøfterne, hvori det har væ¬
ret smeltet, saavelsom af Jernstykker og Slagdynger, der har vel og en eller
II. Deel.
