36
ey i smaae Plader adskillelig, men med sine usynlige Huller vel forsyned og
Blød=Steen; Det første Saltet udsveder af Bierget er det langt finere og
løsere end stødt Lyncburgisk Salt, det sidder tet udbredet over det heele
Bierg, der ey er bedekket med Jord, naar man da med Haanden af¬
stryger det, har det en sin flygtig og skarp Smag noget sammenbindende,
hvorfore Folk ogsaa bruger det, naar deres Mund eller Hals er saar og
øm. Det er meget flygtigt, saa det for Soelen og Væyret forsvinder, det fin¬
des ligeledes paa en Deel Stæder i Fieldet udspredet over den heele Mark,
uden Tvivl opskudt af det derunder liggende Bierg, det slikkes om Morge¬
nen af Creaturer, men det forsvinder i lige Maade ude paa Dagen, hvor
det er forsvundet, finder man vel ikke levnet nogen Kalk, ikke desmindre finder
man allevegne paa Biergene Stykker henved een halv Allen lange og breede,
til Deels og saa rundagtige, en a to Tomer tykke ujevne indhulede, uden paa
saa glatte som de skulle være polerede. Disse Stykker ere naar de aftages
af Biergene sterkt igiennemtrokne med det fine flygtige Salt, men naar de
faaer ligget nogle Dager eller Uger, flyver Saltet bort, isaa den hvide Kalk
i de heele Stykker ikkun efterlades. Jeg har endogsaa udlouget saadanne
friske og salte Stykker, i Tanke, at vilde lade Vandet afdampe, og sammen¬
koge Saltet, men som jeg af mine Embeds=Forretninger ey fik dertil Tiid,
og siden glemte det, var Saltet efter een Uges Tid forsvundet, dog dersom
man betiids lader det afdampe og skyde sammen, faaer man en tættere Salt¬
Klump, hvilken igien maae opløses, sætte sig, Vandet afheldes, uddampe ved
indkogning, og derpaa tillades, at skyde sammen, jeg har dog ey forsøgt, at
bringe det til sin fuldkomne Reenhed.
