331
Naar de Tydske skal Navngive de Stæder, hvor den hvide Vitriol fin¬
des, er ogsaa Norge en deriblant, de fleste Norske der vil vide noget meere
end andre, ere og af den Tanke, at det er en hvid Vitriol, de anfører til
deres Meenings Stadfæstelse, at Folk i de Egne bruger den til at sværte Lind¬
Tøy dermed, ligesom hellers den grønne Jern=Vitriol; men saa vidt jeg
veed, bruger de tillige Sliibesteens=Sand og Bark, hvormed de hellers uden
Hakkemette sværter, det maae altsaa tiene ikkun til at beete med, hvortil Alun
pleyer bruges, det er altsaa ikkun en Fallacia non causæ ut causæ, og be¬
viiser her intet. Den hvide Vitriol, formoder jeg, at bestaae tillige med sin
Fedme eller Svovel, af en opløst Tin=Blye eller Vismut=Kalk, men jeg har
ey kundet fornemme, at denne overflødige Kalk er af den Art, det maatte dog
forsøges, i det mindste findes ey paa de Stæder hvor denne forekommer,
spor af disse Metaller, som dog i saa Fald maatte fornemmes. Jern giver
grøn, og Kaaber blaae Vitriol, men ingen af disse Metaller findes heller
der, jeg har forsøgt ved Konge=Vand at uddrage en Opløsning af en Steen
hvorved Hakkemetten fandes, Steenen var isprænged med fine glimrende
smaae Kiis=Particler, og smukke blaae og røde Flekker, saa jeg kunde have
formodet noget meere, men fik ikkun en guul Opløsning med en løgagtig
Lugt, uden Tvivl af det fine luttrede Svovel. Den megen hvide Kalk, som
er i Hakkemetten, bringer mig ogsaa paa de Tanker, at det er Alun, eftersom
denne derved skilles fra Vitriol og Svovel, da Vitriolen er sammenblandet
i sin Fedme med Metal, svovlet derimod med en fin Jord. Jeg bestyrkes
fremdeeles i den Tanke, at Hakkemette er Alun, af den røde Farve man faaer,
naar man calcinerer den i Digelen, og det er bekiendt, at ved Alun=Syde¬
rierne faaes guul og rød Farve, jeg tilstaaer dog, at saavel den blaae som
grønne Vitriol, men det sidste snarere og lettere, ved calcineringen bliver
II. Deel.
