338
først guul, siden rødt, men dette giver alleeneste tilkiende, at de heri har een
og den samme Egenskab, i det deres Svovel eller Fedme ved noget alcalisk af
Gløderne antager en rød Farve, ligesom ved Svovel=Lever, et Svovel blan¬
det med et alcalisk Salt, bliver rødt; Om saavel Alun som Vitriol, forme¬
delst en liden Blanding af Jern, som allevegne og i de fleste Ting findes, og
altsaa den over Marken udbrede Jord, der holder saadant Salt, og mueligen
tillige noget Jern, skulle blive røde, henstiller jeg til deres Forsøg, der ere paa
Stæderne. Vil alleeneste anføre, at endog de Steene, der ligger i Bunden
af Veyene, og mueligen kand være af Schieffer=Art, derfore og saa letteligen
ved Kiøring og Gang opsmules, mange Steds giver et rødt Støv, forme¬
delst Solens Varme, endskiønt de ey synes, at indeholde noget Jern eller Kaa¬
ber, ja at jeg ved Calcineringen af den graae Steen, hvoraf Saltet har
skudt ud, stedse har faaet en rød endskiønt dummere Farve, da jeg derimod ved
Calcineringen af Hakkemetten selv, har faaet en finere og meere høyrød
Farve, uden paa de ligesom til smaae Ormer, eller korte og tykke tvundne
Traader opløste Stykker, hvilke inden til ere hvide, men ved Sammenmal¬
ning giver en Ansigt=Kiød= eller Rosen=Farve, jeg har ey gaaet saa vidt, at
jeg har forsøgt, om den ved sterkere Calcinering vilde blive meere Høyrød.
Endeligen kand dette Spørsmaal vel giøres, om den saa kaldede hvide Vi¬
triol, anderledes kand kaldes en Vitriol, end som de af alle Metaller, ved
Spiritus opløste Salter, efter Sammenkogningen, kaldes ved det Navn, jeg
formoder at Tin, Blye eller Vismuth giør den saa kaldede hvide Vitriol,
og det er bekiendt, at Tin og Blye kand give først en guul, siden en rød
Farve, ja at Vismuth ved den blotte Opløsning, formedelst Konge=Vand
giver en Rosenrød Farve. Det er vel saa, at den hvide Vitriol, med Gall¬
Æbler, Bark, grøn Thee, og andre deslige bindende Sager, giver en sort
