335
Farve, men denne er ikkun en Fortykkelse af den røde. Om Hakkemette
eller Alun og vil giøre det, veed jeg ikke, man tvivler derom, skulle det dog
saa være, maae det være sandt, at der kand sværtes dermed, hvilket overlades
til nøyere Eftersøgning. J hvorom alting er, som Svovel, Vitriol, Alun
ere saa nær paarørende, saa det første ikkun adskilles ved en fiin Jord, der
er sammenføyed med Fedmen, det andet ved et Metall, og den tredie ved en
Kalk, er det ey meget at tviste om, dog som man gierne vil henføre hver Ting
til sit Slag, formeener jeg, at Hakkemetten er eller indeholder Alun, det
maae derimod bevises, at den indeholder Metall, og den endda i nogen ansee¬
lig Mængde imod Kalken.
Det Oeconomiske eller Nyttige ved denne Afhandling om Hakkemetten
er: At der af denne ja af den Graae=Steen selv, hvoraf den udskyder, end¬
og af det røde Støv i Veyene, og de derunder liggende Schieffer=Steene
kand udludes og sammenkaages Alun, og det som endda meere er, af den
røde Jord i Fieldet, der om Morgenen er bedekket med Salt, saavelsom af
det underliggende Bierg, at der siden efter Alunens Udtrækkelse, kand ved Cal¬
cinering udbringes en rød Farve. Og som saadanne Steene og Jord=Arter
findes i stor Mængde i Fieldbygdene, uden Tvivl ogsaa andre Steds i Nor¬
rige, kunde en Deel Mennesker nære sig ved Aluns og rød Farves Tilbere¬
delse; Maaden er tilkiendegivet ved Udkaagningen og Brændingen eller
Calcineringen.
X K24=
2 23
Om Jætgryder.
Pavnet synes de deraf have faaet, at Jætter eller Kæmper skulle have gjort
6
Dy dem, og mueligen kaaget deres Mad derudi. De ere ikke saa rare, som
man tilforne havde tænkt, thi de findes i alle fire Stifter af Norge, i Sver¬
