341
og en Deel grov graae Sand af samme Art; Gryderne ere dannede i For¬
høyelser af Bierget selv, og uden derom ere Ujævnheder eller ligesom Gange
imellem Grydene, Landet uden for er ikke gandske steilt ned af Elven, men
noget langbrat; denne er Beskrivelsen af den ene Landets=Side. Men paa
den vestre Side skal i Bierget være Gryder, der efter troeværdige Folkes
Beretning, efterdi jeg ey selv formedelst den Vanskelighed og Fare der var
ved, kunde komme dertil, skal holde i Diametro fem, sex a syv Alen, Bierget
var der steilere, og videre kunde jeg ey see. For at forklare Maaden, hvor¬
ledes disse Gryder dannes, maae jeg berette, at et lidet Stykke, neden for dem,
nemlig under Harpebroen er en sterk Indknibing af to steile Bierge, hvor¬
over Broen ligger, saa der er ikkun en to Favners Aabning, hvor Vandet naar
Flommen ved St. Hans Tiid kommer, da Sneen i Biergene og Høy=Fiel¬
dene af Solen og undertiden af Regn, opløses og forøges, reyser sig forskrek¬
kelig høyt i Væiret, skummes og buldrer, saa man med Nordvest=Vind kand
høre det henved tre fierendeel Miile derfra. Elven tager sin Begyndelse en
tolv Miile oven for Broen, den formeeres i sin Fremgang ved mange store
tver Elver, som ogsaa ved Regn og Snees Opløsning merkelig voxer, ja
gandske lidet Stykke Nord=Vest, fra Gryderne kommer en anseelig tver Elv.
Bredden af Hoved=Elven er over tive Favner, og Kniben ikkun tre. Det over¬
flødige Vand, der kommer af alle disse opvoxne Elver, kand ikke saa let og
snart trænge igiennem, det snævre Gab som Vandet oven fra flyder til, det
maae derfore opløse sig, og som det oven fra kommende Vand alt meere og
meere trænger paa, og det finder Gange oppe ved Gryderne, dreyer det disse
inden i ved de ommeldte Steene og grove Sand=Korn, som det omtumler
deri, saa Gryderne inden til bliver gandske runde og glatte. Steenene bliver
ligeledes glatte; de jeg har seet, har gemeenligen været fire Tommer lange,
