342
tre Tommer brede, een og en halv Tomme tykke, til begge Ender dannede in
forma tenticulari, eller som smaae Esker, dog rundede til Enderne, oven og
neden, ligesaavel som til Siderne; Man veed desforuden, at det løbende Vand
slider og glatter Steene.
Jeg saae nøye efter, om jeg ey skulle finde nogle Gryder, der ved denne
Dreying vare opslidte, i det deres Bredder eller Sider bleve alt for meget
fortyndede, men jeg fandt ingen Bund deraf alleene overbleven, mueligen der
dog kunde findes nogen under Sanden og Jorden. Jeg undrede paa, at
ikke de mindre vare reent forslidte, hvor der ey var meere Evne af Bierg til
deres Udvidelse, imedens de større, paa den anden Side, vare blevne saa store,
men jeg slutter, at disse laae lavere, saa Elven baade i sin Tilvext og Aftag ey
altsaa længere Tiid, aarligen havde arbeydet, ja visse Aar da Flommen ey havde
været stor, ikke havde naaet de mindre.
Af disse Naturens artige Frembringelser, veed jeg ingen anden Oecono¬
misk Nytte, end at man, hvor de ey laae langt borte, desforuden noget beley¬
lige, kunde hugge dem løse fra Bierget, føre dem til sig, og bruge dem til
Vandbeholdninger, hvortil de formedelst deres Reenhed og Kiølighed skulle
være ret vel skikkede. Til at kaage i, holder jeg den Steen, hvoraf de bestaaer,
ey blød nok, som de vilde springe i Jlden. At forebygge og tvinge nogen Elv,
saa den skulle danne saadanne, agter jeg alt for langvarigt og kostbart.
Anmerkning.
Var det ikke overflødigt, da fortiente den Høylærde Autor til disse smaa men merkværdige
Afhandlinger, at roses for sin særdeles Jndsigt i Norges Velfærd, saavelsom for sin
Redebonhed til at foregaae andre Landsmænd med sit priselige Exempel, hvis Efter¬
følgelse vist nok kand befordre det almindelige Beste, og opmuntre til meere Efter¬
tanke om adskillige Ting i Naturens Rige.
