348
voxe paa Sand=Høyene, og ere gandske smaa, eller en anden Art smaa sorte
vilde Erter, som man ellers kalder Muuse=Erter, og see fast ud ligesom Lintser,
og ere af lige Størrelse, hvilket alt kunde saaes uden Giødning, Sand=Erter¬
ne paa de høye Steder, og Heire, Skrade og Muuse=Erter i Dalene, hvoraf
man da kunde bekomme fortreffeligt Qvæg= og Hæste=Foeder, som har meere
Nærings=Kraft end ringe Høe. Muuse=Erterne, naar de udblødes, tiene til
at fede Sviin med. Om nu disse Forslag ere tilstrækkelige til at raade Bod
paa Høe=Mangelen, hvor lidet eller intet voxer, det skal fornuftige Land¬
Mænd, som dog have ubrugbar Land nok, let kunde erfare. De vilde Muuse¬
Erter voxe overflødig iblant Ruggen, naar vaade Sommere indfalde.
§. 6. Det var got, om Adelskabet og Herremænd holdte deres Undersaatter
til, at de skulde anlægge Træ=Skoler, eller plante Bed for unge Træer, om
det og var af vilde Æble=Pære=Stammer eller anden Sæd, paa det, at alt¬
saa i faa Aar, kunde Avles Forraad paa Skov, og om Frugterne ikkun, saa¬
som Roer bruges i Geldern, vare tienlige til at fede Sviin med, eller brænde
Brænde=Viin af: (Da der dog paa de vilde Træer, som avles af Kierne,
findes ofte gode Frugter) saa havde man dog alt nogen Vederlag for sin liden
anvendte Møye, og med Tiden kunde vente en til mange Slags Huus=Geraad
brugbar Skov, eller Lund anlagt hid og did paa Bankerne, som vende mod
Sønden og Østen. Herved kunde oprettes megen Mangel.
§. 7. Om man ikke bygte saa meget med Bredder dg Bindings=Verk, (thi ¬
man finder overalt Leilighed nok til at brende Tegl, og at stryge Muur Steene,
da her og der er Leer=Jord nok) saa blev en stor Deel Træe sparet til Efter¬
kommerne, og man fik varagtige Vægge i sine Huuse. Hvor Skov=Egne
ere, der finder man og paa de fleste Steder Leer, som er beqvem til Tegl og
