350
til at selge i Kiøbstæderne, hvor megen Qvars eller Stivning kunde bruges
at heede og bage med. Nu forsynes de fleeste Kiøbstæder i Provinzerne med
saadant Træe, som Bonden deels faaer til Udviisning saasom Bygnings og
Vogn=Timmer, i det mindste under det Paaskud, deels det han i sin Hosbonds
eller andres, særdeles Kongens Skove, kand snige sig til at tage paa Røver¬
viis. Her er det allerynkeligst, at han i saadant Hast=Værk, ikke kand give
sig af med de gamle og udvoxne Træer, mens fælder de yngste og ædelste
Stammer af Riis=Bøg og Eeg. Skal dette meget skadelige Uvæsen afskaf¬
ses, da maa Bonden uforbigængelig tilholdes at plante paa alle sure og sum¬
pige Pletter, blødt Træe til Brug for sig og andre, saa vidt det bruges kand.
Siden spares den gode Skov til bedre Brug, hvor samme udkræves.
Anmerkning.
Udi disse Tanker synes visse Ting at fortiene nogen vidre Eftertanke og Forsøg, særdeles
de som sigte til, at sette de Jydske Heede=Marke for først i nogen Afgrøde og Giød¬
ning, formedelst saadanne Væxter, som sees villigen og af sig selv, at groe paa tørre
Sandbanker ved Hav=Siden. At den store Mængde af Tang som Stormen paa
visse Aarsens Tider river løs paa Havets Bund, og fører til Strand=Bredden, kunde
tørres, brændes til Aske, og dens saltagtige Deele føres til nogen Nytte, er ikke, at
tvivle paa. Fiskere og fattige Strandsiddere kunde derved vist nok tilvende sig selv og
andre nogen Fordeel, hvilket og skeer paa nogle Steder. Hvad her meldes tilsidst,
om det bløde Træes Plantning, uden synderlig Umage, men til største Nytte, er en
udgjort, og ofte erindret Saudhed. Fornødenheden vil nok lære det i følgende
Tider.
