6
I. Fordi den giver Næring og Underhold til mange fattige
Mennesker.
2 Adskillige Statens Fabriqve og Commerce uden den vilde
falde.
3 Fordi Folk uden den bleve mindre stræbsomme og meere
efterladne.
Denne Satz med anførte Raisons er det da, som skal undersøges. Og
siden det nu ikke vel er fatteligt, hvorledes nogen kand statuere: At Yppig¬
hed nødvendig maae tolereres, med mindre han tillige agter: At Yppighe¬
den dog i nogen Maade, i dens Følger og Virkninger, maae være nyttig og
nødvendig, da maae vi undersøge
I. J Almindelighed: Om Yppighed vel kand siges Verden nyttig og
nødvendig, eller om den derimod ikke kand siges Verden i alle sine Virk¬
ninger høyst=skadelig. Ved Yppighed finder jeg:
I. Denne Virkning: Ar den fordobbler Menniskene deres Møye,
Sved og Arbeyde. Naturens HErre har dømt Mennisket til Arbeyde,
thi dets Ophold og Fornødenhed udfordrer det. Men Menniskets egen Yp¬
pighed har dømt det til et virtelig Slaveri og Trældom. Man regne ikkun
paa, om Yppigheden var udebleven af Verden, eller om den med ret vilde
dimittere alle dem, som nu staar i dens Tieneste og Arbeyde, og det til Li¬
vets Ophold og Beqvemmelighed fornødne Arbeyde saa blev fordeelt og pro¬
portioneret imellem samtlige Verdens Jndbyggere (forstaae, dem og de
Stænder, som ernæres ved Hænders Arbeyde). Hvorledes Arbeydet da
vilde vorde dem lettet, og enhvers Andeel formindsket. J Almindelighed kla¬
ges der: At Folk, i sær Almuen, ikke er arbeydsom og stræbsom nok. Men
naar man agter, at de har langt større Arbeyde, end Naturens HErre den¬
nem har tiltænkt og paalagt, tænker jeg, at de billig kand excuseres. Folk
