arbeyder nu, i Henseende til Skaberens Indretning, alt for meget, men
Yppigheden er den Plage=Foget, der har gjort dem til saadanne Trældoms
Dyr, som de nu for største Deelen maae agere, og dog er den aldrig, i hvor
meget de end trælle, fornøyet med deres Stræbsomhed. Den fordobler Ar¬
beydet, formindsker Arbeydernes Tal, og klager dog over Mangel paa Ar¬
beydsomhed. J en gandske høy Grad er da Menniskens Arbeyde ved Yppig¬
hed forøget, da man vel kand regne paa: At et eneste Menneskes Np¬
pighed mange gange har holdt 20, 30. og fleere Mennisker i stedse¬
varende Slid og Arbeyde for deres Livs=Tiid. Vil man sige: Saa
har de og haft Føden derved. Da svares: Det maae de takke Naturens
HErre for, som for alle har beskikket Føde og Forraad for et maadeligt Ar¬
beyde, men hvad de derover har slæbt og trællet, det er egentlig det, de har
at takke Yppigheden for. J saadan Betragtning kand man ikke stort undre
over, at en Jndianer, efterat han har omseet og overseet alt det umaadelige
Slaveri og Trældom, hvormed den Europæiske eller Asiatiske Yppighed mar¬
trer sine Jndbyggere, aldrig ved Hiemkomst noksom kand beskrive sine Lands¬
mænd den Daarlighed, der regierer i disse Verdens Deele, og vedbringer
dem den Idee: At Hovederne ikke maae værg zs saa gandske rigtige. Den
Deel af Tiden, som fra den Omhue for Legemets fornødne Ophold undvæ¬
res kand, meener de, anvendes best og rettest til simple Leeg og uskyldig Tids¬
fordriv. Men Europæernes Yppighed er kommen til den etendue, at den
har endt dem Leegen, og endog bragt disse saa langt fraliggende udi Trældom.
2. Finder jeg ved Yppigheden denne Virkning: At den har gjort
den Forskiel mellem Menniskene i Tilstand og Formue meget større
end den ellers havde blevet; Thi det forstaaer sig, dersom Yppigheden
ikke var, da lod Folk sig nøye med meget mindre, da var Begierligheden og
Gierrigheden ikke saa stor; thi hvorfor skulde de chargere sig med saa umaa¬
