3. Da har Yppigheden denne Virkning: At den aabner Døren
snart for alle andre Laster. Gierrighed og Karrighed, der skulde ansees,
som dens Fiender, bliver langt fra ikke udelukte. Yppighed allierer sig strax
med Gierrighed, siden stor Udgift fordrer stor Jndtægt. Og her maae Uret¬
færdighed med alle sine Subalterner, Løgn, Hykleri, Svig, Falskhed,
Meen=Eed, Underfundighed, Fornærmelser, Udsuelser &c. Necessairement
komme til hielp. Alle Midler maae bruges. Troskab, Reedelighed, Ær¬
lighed og Kierlighed de maae staae tilbage, selges og falholdes, naar man
først har aflaaet dem deres Navne og Masker. Dette Slags Yppigheds
Virkninger behøver jeg vel ikke, uden at nævne, da enhver desuden indseer
dem, og muelig kiender dem alt for vel.
Hvorledes kand da Yppighed, Verdens saa haarde Plage=Foget og
Forstyrrer, værdiges nogen Protection eller Moderation udi Verden?
Vil man sige: Ja, disse omtalte ere dens onde Virkninger, men
skulde den muelig ikke og have nogle gode? Da forsikres, at jeg for min
Part veed aldrig, hvor jeg skulde finde dem, der med mindste Skin kunde
synes Verden gode og gavnlige. Med mindre jeg skulde kalde det for Yppig¬
heds gode Virkning: At mangfoldige Folk og Betientere, som den nu un¬
derholder alleene til Pragt og stort Optog, derved finder gode maglige Dage.
Men man agte, at derved legger den Byrden og Arbeydet desto
haardere paa andre! Eller at den føder og feder en stor Deel ørkesløse
Heste. Men man agte, at disse æder Høe og Havre fra dem, som bedre
fortiene det! Thi af dette Slags finder jeg alle de Yppigheds Virkninger,
som snarest skulde synes uskyldige. Enhver seer vel og, at de Raisons, som
fremføres for den Moderation, som Yppighed vises, hvilke alle løbe ud paa
dette, at den forskaffer mange fattige Mennisker god Næring, ikke kand have
III. Deel.
