10.
sted under den Betragtning af Yppigheds Virkning, i Henseende til Ver¬
den en general. Den fordobbler, som viist er, Menniskenes Arbeyde og
Trældom; men kand aldrig siges at forskaffe Menniskene Føde og Underhold,
den stund det ikke kand beviises, at den er tienlig til at augmentere Landets
og Vandets Producter og rette Nærings=Midler. Contrairi deri findes Yp¬
pighed end og hinderlig og skadelig, i det den afdrager saa stort et Antal
Mennisker fra at tage Haand i de til Levnets Ophold nødvendige Handte¬
ringer, og beskæftiger dem med tusinde alfanserier.
Jeg haaber da, at man for først tilstaar mig dette At Yppighed i
ingen Maader og Maneerer er Verden tienlig, men at den derimod i høyeste
Grad og utallige Maader er Verden skadelig. Deraf flyder da:
II. A for en hver Stat er Statens egen Yppighed høystskadelig.
Hvilket mig vel uden videre Beviisligheder af en hver tilstaaes, som et u-om¬
gængeligt Følge af forrige Satz; thi Yppigheds Virkninger ere de samme
for enhver Stat, hvor den tager Overhaand, som for Verden i Alminde¬
lighed. Dog maae man agte: At Yppighed, saaledes som den nu er i Brug,
er ikke alle Stater lige, men nogle mindre, og nogle meere skadelig.
For nogle Stater finder jeg den mindre skadelig, nemlig dem, som
selv har god Forraad af de nu brugelige Yppigheds Materialier, saasom:
Edelsteene, Marmor, rare Porcellainer, Silke, Viine, Aromata, Con¬
fecturer, Malerier og Sculptur=Arbeyde, Tapeter og Speyl=Fabriqver &c.
Disse Stater kommer Yppigheden i visse Henseende, ikke saa meget til Last.
Deels siden den ikke kommer dem til saa stor Udgift, da den for en stor Deel
betiener og kand betiene sig af Statens egne Producter, Deels siden an¬
dre Staters Yppighed kand friholde deres, og erstatte deres Yppigheds Be¬
