14
hvad enten de arbeyde for Yppighed eller Nødvendighed. Yppigheden sala¬
rerer altsaa ikke af sit eget; thi den producerer intet til Føde, Forraad og
Levnets Ophold, men den berøver Nødvendigheds Arbeydere endeel af de¬
res, og uddeeler det til sine Arbeydere, saa at det er Nødvendigheds Arbey¬
dere, der tillige føder dem, der staar i Yppigheds Tieneste. Sluttelig kand
Yppighed ikke siges at give Næring eller Livs Ophold og Fornødenhed til no¬
gen, naar de Ord (at give Næring) tages i deres rette og egentlige Be¬
mærkelse. Vil man indvende? At, hvad enten Yppigheden salarerer med
sit eget, eller en andens, enten den røver eller erhverver det, saa salarerer
den dog, og mange lever ved dens Sold og Salarier. Da svares: At disse
kunde leve alligevel. Siden Yppighed har intet af sit eget, tienligt til Op¬
hold, siden dens Betientere dog maae leve gratis, af hvad det nødvendige
Arbeyde indrenter; Saa maatte de jo ligesaa vel og bedre kunde finde Andeel
i de fornødne Levnets Midler, naar de toge Haand i det dertil henhørende
Arbeyde, som nu, de derfra i Yppigheds Tieneste har undslaaet og unddra¬
get sig, de øvrige Mennisker til større Byrde, og muelig Nærings Midlerne
tillige til Afgang.
Og skulde mine Opponentes dermed kunde skee nogen Tieneste, vil
jeg endda nok tilstaae dem: Ar mange Mennisker nu lever ved Bppig¬
hed. Men saa sporger jeg: I. Hvem det er? Om det ikke er saadanne,
som Staten fra det, de nu forrette, uden sin Skade kunde undvære, og
derimod, i mindste for en stor Deel, employere i nogen fordeelagtigere
Handtering. Om disse, som nu fortære Landets Proviant for ingen Ting,
for det, der alleene tiener til Pragt og Vanite, ikke i andre Ting kunde blive
Landet til Tieneste? 2. Hvad man da vel vil uddrage fra dette: At mange
nu lever ved Yppighed? Vil de deraf uddrage denne Følge: At Yppighed for
saadan Nyttes skyld maae tolereres. Da kand jeg paa samme Fundament
paastaae: At Fylderi og Drukkenskab og maae tolereris. Siden mange
