1.
ærlige og duelige Borgere og derved finder Næring og Leve=Brød, saasom
Malt=Giørere, Bryggere, Brendeviins=Mænd, Vertshuus=Mænd, Viin¬
tappere, Viin=Handlere, Skippere &c. Ved at argumentere paa den Fod
kunde man giøre mange Laster nyttige og nødvendige.
Jeg vil altsaa nok, og kand gierne tilstaae: At mange Mennisker
nu leve ved Yppighed. Men at de uden Yppighed ikke kunde leve, at de,
om Yppigheden ikke satte dem i Arbeyde, vilde mangle Næring, det kand jeg
aldrig tilstaae, og det af disse Aarsager: Siden de rette Levnets Midler,
Landets og Vandets Producter, uforandrede bleve de samme. Siden alt det
Arbeyde, der tiener til at augmentere eller frembringe disse Producter,
ved Yppigheds Afgang ikke blev formindsket, men endog bedre og til større
Frugtbarheds Frembringelse fortsat, ved det fleere da kunde tage Haand udi
dette, siden alt det Arbeyde, som tiener til at forfærdige eller forskaffe de for¬
nødne og sømmelige Beqvemmeligheder, saasom Haandverker, Fabriqve,
Commerce &c. heller ikke leed noget ved Yppigheds Afgang. Siden enhver
Stat ved Yppigheds Jndskrænkning i en høy Grad vilde indskrænke sine
Udgifter til fremmede Stater, da Yppigheden nu af mange Lande vel aarli¬
gen udbringer lige saa store Summer, som Nødvendigheden. Og skulde
andre Stater vedligeholde Yppigheden, da kunde den Stat, som indskræn¬
kede den, holde eendeel Folk paa de yppige Staters Bekostning, jeg meener,
arbeyde for deres Yppighed, og deraf betiene sig til sin store Fordeel og
Vinding.
Vil man indvende: At Yppigheden dog har denne Nytte: At hvad
de Rige samlet og sammenskrabet haver, der uddeeler dog oppig¬
heden gierne en eller anden Tiid (i sær ved Omvexling af Eyere)
til den fattige Almue. Da svares: At I. seer jeg ikke, at Riigdoms alt
for store Flygtighed og Ustadighed er en Stat til Fordeel, som under denne
