17.
At mange egne Fabriqver og Commercer eragtes, og ere virkelig, en Stat
nyttige, nødvendige og fordeelagtige, den stund Yppigheden og suppone¬
res dog ligefuldt at vedligeholdes, og ellers med større Bekostning at four¬
nere sig fra Fremmede. Men bortfalder derimod Yppigheden, saa bortfal¬
der og deres Nytte og Nødvendighed, som for Exempel:
Vor Silke=Fabriqver eragtes Staten nødvendige og fordeelagtige,
og jeg vil tilstaae det, for saavidt de fournerer Statens egen Fornødenhed,
eller med Tiden kunde fournere Fremmede. Men, saavidt de fournerer
Statens Yppighed, ere de langt fra ikke Staten til Fordeel, men kunde der¬
imod tillige med Yppigheden indskrænkes til stor Fordeel for Staten. Og
dersom disse Fabriqver, deres forynskede fulde Drift og Flor giør det, at
Yppigheden ikke indskrænkes, men lades sit fri Laab, da ere de høyst=skadelige.
Ligeledes vor Handel paa Levante kand for saavidt, den nu fourne¬
rer Statens Nødvendighed med bedre Kiøb, end forrige fremmed Handel, og
i Henseende at vi nu selv har den Fordeel ved saadan Commerce, siges Sta¬
ten fordeelagtig. Men, saavidt den fournerer vor Yppighed, kunde den
tillige med Yppigheden uden Tab indskrænkes. Og tiener den til, enten,
som sagt, at protectere Yppigheden, eller og at forøge den, ved at giøre
adskillige, forhen os snart ubekiendte, kostbare Viine og Liqveurs meer og
meere gængs og almindelige iblandt os, da bliver Tabet langt større, end
den forventede Fordeel.
Sluttelig maae man ved Fabriqve og Commerce at anlegge, sou¬
tinere og extendere, for alle Ting see derhen, at Oeconomien ikke lider
derunder, at Yppigheden derved ikke enten hanthæves eller forøges.
3. Siger man Yppigheden til Forsvar Ar ved dens Fævelse
eller Jndskrænkning vilde det nødvendigt følge, at Folk bleve min,
III. Deel.
