18.
dre stræbsomme; saa at en Stat da ventelig vilde tabe det samme
ved tiltagende Efterladenhed eller Ledighed, som vindes kunde
ved indskrænket eller hævet oppighed. Dertil repliceres.
I. At, i Fald det var saa, som foregives: At Statens Formue,
efterat Yppighed var nedlagt, end da blev den samme, siden Ladhed eller Le¬
dighed da vilde vorde til samme Nachdeel, som forrige Yppighed, saa vandt
Staten jo dog meget ved saadan Omvexling af Ledighed for Yppighed. Først
fordi man da kom ligesaa vidt ved et naturligt og maadeligt Arbeyde, som nu ved
et umaadeligt Slaveri og Trældom. Dernest fordi man da undgik alle de
forhen omtalte Yppigheds allerskadeligste Virkninger, mod hvilke Ladheds, eller
den aftagende Arbeydsomheds onde Virkninger dog ikke nær kand balancere.
2. Kand man ikke statuere: At Ladhed vilde blive et naturligt Føl¬
ge af Yppigheds Hævelse under en vel indrettet Stat, som deels ved Skat¬
ter og Paabud kunde drive, deels ved Forfremmelse lokke Jndbyggerne til
Arbeydsomhed. Og lad være at Stræbsomheden tillige med Gierigheden ved
Yppigheds Indskrænkning for endeel vilde aftage, saa kunde den dog under
en vel indrettet Regiering aldrig svækkes til den Grad, at dens Aftagelse kun¬
de vorde Nationen til det Tab, som Yppighed, thi det kand jo aldrig under
nogen vel indrettet Stat med nogen Slags Riimelighed tænkes eller siges: at
det fornødne Arbeyde til Livets Ophold og Beqvemmelighed, saasom, Ager¬
dyrkning, Fiskeri, Berg=Verker, Haandverker, Fabriqve og Commerce,
de eeneste og rette Riigdoms Kilder (thi Arbeydet for egen Yppighed indren¬
ter intet) kunde svækkes eller lide nogen Afgang ved Yppigheds Hævelse.
Contrair, dette Arbeyde maatte da nødvendig til større Interesse fortsettes,
ved det Yppigheden relaxerte sin stærke Udskrivning, hvorved dette Arbey¬
de forhen nødvendig, dog til deels, maatte staae tilbage. Derimod spares
jo imodsigelig den Bekostning, Yppigheden forhen gjorde til fremmede Sta¬
