21
des Yppighed, der kunde de jo forblive, nu som før. Og skulde end Yppig¬
heden forjages over alt, saa vilde dens Betientere dog paa saadan Maade
Tiid efter anden vorde indlemmede og antagne blandt Nødvendigheds Arbey¬
dere, Arbeydet til desto bedre Drift og Arbeyderne til Lindring
Videre veed jeg da ikke, som med nogen Føye indvendes kand, Yp¬
pigheden til Protection eller Excuse. Og haaber jeg da, at det herved nok¬
som er udgjort: At Yppigheden har ikke den mindste Nytte eller Nødvendig¬
hed. At det var Verden og enhver Stat heel fordeelagtigt, om den aldrig
var Introduceret. Og ligeledes, om den igien blev indskrænket, hævet og
forjaget.
Men for jeg suter, saar jeg dog vel erklere mig, hved der er, jeg
under Appigheds Rubriqve indbefatter. Dette burde vel skeet først,
men jeg har trykket mig derved, siden der vel neppe ere tvende Mennisker, der
skulde blive eenige i at classificere, hvad som til Tarvelighed, og hvad som
til Yppighed egentlig henhører. Des Aarsag har jeg agtet det best, at lade
det blive ved den fælles Notion, som haves om Yppighed, helst da jeg her
handler om Yppighed i sit heele fulde Bezirk, thi ligesom alt det, der siges
yppigt ved de lavere Stænder, derfor ikke kand siges yppigt ved de høyere,
saa lidet kand det, der er yppigt ved en Stat, derfor siges yppigt ved en an¬
den, deels formedelst Staternes ulige Riigdom, Producter og Intrader,
deels formedelst den paa adskillige Steder differente Priis paa samme Vah
re, da en Stat kand have det, enten selv, eller for en ringe Priis, som an¬
dre ikke kand hente eller have, uden med meget større Bekostning. Og som
man da kalder det Yppighed ved et Menniske, at han opfører sig over sin
Stand, og affecterer, at have og at bruge fremmede og kostbare Ting,
saa kalder jeg det og Yppighed ved en Stat, at den opfører sig, eller de¬
penserer over det, som dens Evne, Producter og Intrader vel taale kand:
