22
og at den, med Foragt til sit eget, affecterer at have og bruge fremmede Ting
med langt større Bekostning. Videre gaar jeg ikke, alleene dette kand jeg for¬
sikkre: At jeg aldeles ikke paastaar nogen Laconisk Tarvelighed. (Bielkerne
maae gierne være fiirkantede) At jeg er en stor Elskere af Sømmelighed,
og kand indrømme meget for Statens og Nationens Ære. Endelig er jeg
og mindre forhadt paa den Yppighed i Bygning og Meublering, end i Leve¬
maade, Klædedragt og Eqvipage.
Herefter falder da vor Undersøgning paa vor egen Stat: Om den vel
kand siges yppig, og om dens øppighed vel er af nogen
synderlig Berydenhed.
Anseer vi nu først efter forhen gjorte Distinction: Om vor Stat er
vel fourneret med Yppigheds Materialier. Om den vel har føye til at føre
Yppighed i Moden, og kand tænke til, at andres Yppighed kand friholde og
erstatte vores; da finder vi gandske contrair. At vor Stat producerer
alleene de til Livets Ophold nødvendige Ting, og har den end noget tienligt
til Yppighed, da foragter vi det selv, saasom norsk Marmor. At om vi end
har nogen Fabriqve og Commerce for Yppigheden, kand de ikke engang reg¬
nes paa, at fournere vor egen, mindre andres. Altsaa kand der ikke være
nogen Stat, der har mindre føye til at tolere Yppighed, og hvor den min¬
dre kunde ventet sig nogen Etablisement at vorde forundet. Anseer vi saa til¬
lige ald den Yppighed, som hersker iblandt os, vi behøver ikke at gaae til de
høye Steder og Stænder, vi kand finde nok i underste Etage og nederste Clas¬
ser; da maae man vel tilstaae, at vores Stat i Yppighed snart ikke eftergiver
nogen anden, ja vel kand siges den alleryppigste, i Henseende at den synes af
Naturen at være beskikket til Tarveligheds Dyrkelse.
Vil man nu vide: Af hvad Betydning denne Yppighed er; Saa
gjøre man kuns Overslag og Beregning paa et eller andet, som Yppigheden
