23
her Aarligen consumerer og fortærer, det være sig Viin, Sukker, Tabac,
Caffe, kostbare Silke=Estoffer, Sammetter, Flosser, Kammerduge, Knip¬
linger &c. hvor anseelige Summer en eneste af disse Sorter aarligen koster
Staten, saa skal man nok finde, at Yppigheden i Udgift for Staten ikke
meget eftergiver den sømmelige Nødvendighed. Man legge det saa tilsammen,
og besinde dertil, at alle disse Ting og mange fleere ( i mindste deres raae
Vahre) maae haves fra fremmede, saa seer man nok, hvor dyre Yppighe¬
den kommer den Danske Stat at staae, muelig dyrere, end nogen anden
Europæisk Stat efter Størrelse, og hvor immense Summer den aarlig ud¬
sender af Landet. Alsaa finder vi: At vor Stat er yppig, og dens Yppig¬
hed af yderste Betydning.
Og som jeg ved første og anden Undersøgning har befundet Staten
ikke saa manglende, men meere florisant, end den vel almindelig
eragtes; Saa finder jeg tvertimod her, hvor dens Mangel mindst falder i
Øynene, hvor den meest praler med Riigdom og Overflod, der er dens
rette Hover=Mangel, dens dødelige Sygdom. Just ved det den vil
ansees riig og lyksalig, hindrer den sig allermeest fra at blive det, forøder sin
Riigdom, forspilder sin Lyksalighed. Kand da vel nogen ret patriotisk Sin¬
det holde for, at denne Forødere af vor saa frugtbare og velsignede Stat end¬
nu længere tolereres bør?
Efteregner saa, hvilke Fordele Yppighedens Jndskrænkning os ikke
kunde tilbringe
Man klager over Mangel paa Folk. Men hvorfor reclamerer og
indlader man ikke dem, som Yppigheden sig ulovlig omhvervet og anmasset
haver? Her er nok at tage af. Her er nok for Landets Forsvar og Sikker¬
