24
hed. Her er nok til at sette Fiskerie i bedre Drift. Her er nok for Ager¬
dyrkning, Bergverker, Haandverker, Fabriqver, Commerce, og hvad an¬
den Handtering, som kand meenes at mangle. Herved vil og cessere de
Klagemaale af Mangel paa Tieneste=Folk, og deres Løns Forhøyelse. Hvor¬
fore betiener man sig da ikke af denne Mængde, dem Yppigheden dog hol¬
der og salarerer paa vor Bekostning? Man klager over Mangel paa Penge.
Men med hvad føye, den stund man huuser og hæler saadan en Forødere?
Det er Mangel paa Penge, siger man, der hindrer, at vi ikke giøre Engels¬
Mænd, Hollændere &c. Jndpas i deres Commerce, og deeler Vinding med
dem, at vi ikke augmenterer vore Colonier, Etablisements og Plantager,
at Valfiske=Fangsten, os i sær tilhørende, drives meest af andre, og at vi
maa lade mange favorable Leyligheder bortgaae, uden at føre os dem til
Nytte. Men hvorfor har vi da saa utroelige Summer til at kaste og an¬
vende paa Yppigheden? Den Summa, som Yppigheden nu koster os, et
Aar sparet og oplagt, kunde sette os ud af denne beklagede Mangel.
Men hvem er det da egenlig, der sputinerer og proteterer vøres
Yppighed? Man har seet det tydelig nok adskillige gange, i sær da Regierin¬
gen gjorde saa priselig en Begyndelse til at indskrænke Yppigheden, nu ved
de Forbud af Guld og Sølv, Juveler, Perler, Edelsteene, og alt hvad
samme ligne kand, nu ved Forbud af adskillige Silke=Estoffer for visse Folk
og Classer. Hvor uriimelig en Fortrydelse sporedes ikke, hvor mange ugrun¬
dede Klagemaale hørtes da ikke, og hvor utiidige Bestræbelser gjorde mange
sig ikke, for at faae dette saa nyttige Verk gandske eller til deels omstødt og
kuldkastet. Da faae man, hvor dybt Vanite var roedfæstet i mange Men¬
niskers Hierter, siden saa lidet et Jndpas i deres saa elskelige, som skadelige
Yppighed kunde gaae dem saa til Hierte (uden at tale om dem, som stred for
Vinding af saadan Handel. Disse Folk, deres Klagemaale og Bestræbel¬
