25
ser var det vel, som hindrede da, og hidindtil hindret haver, at dette saa pri¬
selig begyndte ingen synderlig Fremgang viidere haft haver, og at mange
retsindiges Forventning feylede, da de til at forebygge den forehavte viidere
Indskrænkning af Yppighed, meget mesterlig har vidst at forevende: At ved
den eller den Yppigheds Indskrenkning, vilde den Fabriqve eller den Com¬
meree lide Skaar og Afbrek; Saa at Fabriqver og Commercer, og deres
forynskede Fremgang har tient dem til at protectere Yppigheden imod de
mange og adskillige Forsøg, Regieringen en og anden gang gjort haver paa
dens Jndskrænkning. Men af hvad Vigtighed disse Forevendinger er, har
vi forhen undersøgt.
Det første Forsøg, som jeg til Yppigheds videre Indskrænkning fore¬
slaae vilde, blev da dette: At for enhver Classe i sær efter Rang=Forordnin¬
gen, blev under Politie=Straf Injungeret, at bære et særdeles deres Kior¬
teler eller yderste Klæder paasyede Nummer eller Mærke. Og viidere, at alle
uden Rangen værende Kongelige Betientere, Negociantere, Proprietarier,
Handels=Mænd &c. blev anbefalet et vist Merke ligeledes at bære. Et andet
for Forvaltere, Fogder, Forpagtere, Konstnere. Og atter et andet for alle
Haandverks=Folk og Borgere. Disse Differente og kiendelige Mærker skul¬
de bæres af begge Kiøn, og alletider uden Huuset. Thi jeg raisonerer saa¬
ledes: Daarlige Folk, vil gierne ansees for meere, end de ere. Retsindige
vil gierne ansees for det, som de ere. Den stund der nu ikke er andet Mær¬
ke, at distingvere ubekiendte Folk paa, naar de mødes i Selskaber og Sam¬
linger, end deres mindre eller meere kostbare Klædedragt og Eqvipage, saa
finder de første ved Yppighed, hvad de søger, nemlig at ansees for noget
større, og derved forceres de sidste ligeledes til Yppighed, om de ikke vil an¬
sees for noget mindre. Vil en Etats=Raad eller Conference=Raad nu ikke
antages for en ordinair Borgere og Haandverks=Mand, da maae han di¬
III. Deel.
