26
stingvere sig ved kostbar Dragt og Eqvipage. Jn Summa enhver, og
det af begge Kiøn, maae nu, for at ansees for det de ere, elevere deres
Yppighed over deres, der ere nedrigere, og ligesom disse sidste finder Behag
Tiid efter anden at elevere den. Naar man nu derimod straxen ved første
Øyesiun kunde distingvere Folk, og vide omtrent, hvad Rang, Sted og
Sæde dem gives kunde, da maatte den nu herskende Yppighed uomgængelig
for en stor Deel henfalde. De, der vil ansees for noget meere, fandt, at
Yppigheden nu ikke meere til saadant Absigt kunde være dem behielpelig, alt¬
saa vilde de vel for en stor Deel overgive Yppigheden, som unyttig (nogle,
tilstaar jeg, vilde vel holde ved den, for i mindste at ansees for riige) De,
som kuns vil ansees for det, de ere, fandt nu slet ingen nødvendig Aarsag til
Yppighed. Hos disse sidste, som nu imod deres Villie forceres til Yxpig¬
hed, vilde den da lide en mægtig og mærkelig Afgang. Og er det ikke høyst
at beklage, at Yppighed nu tienes, og tienes maae, endog af de retsindige
Tarveligheds Elskere, tiltvungne af andres Daarlighed? og hvad billigere,
end at frelse dem af dette Slaveri? Herved, tænker jeg da, at man kunde lo¬
ve sig en meget god Virkning, og kunde dertil ikke frygte for noget Menni¬
skes Klagemaal.
Mit andet Forslag (naar dette ikke vilde curere denne epidemiske
Syge) blev da: igien at optage, hvad Regieringen en og anden gang prise¬
lig har søgt og intenderet, Klædedragten til Tarvelighed og Sømmelig¬
hed at regulere.
Videre Forslag at giøre, og Operations=Planen vidtløftigere at
udføre, eragtes unødvendigt, førend man først seer, om de første Anfald
imod Yppigheden og dens sterke Alliance lykkes vil, eller ikke. Men skulde
man mod Sædvane reussere, og bringe den i flugten, da har vi et Naboe¬
