27
Rige hvis Oeconomie, frem for mange andres, kunde være os conve¬
nable at imitere. Og var vor Ære i at dyrke Tarvelighed saa meget desto
større, som Fornødenheden mindre.
Det patriotiske Sind, som under Vor Glorværdigste Monarches
priselige encouragement, dog synes nu i mange Ting at fremskinne, og hvor¬
paa det virkelig ikke feyler mange vore Magnater og Kongens Høy-betroede
Mænd, vise da samme Nidkierhed i at forbedre Statens Oeconomie, og
Yppighedens Slaveri den at unddrage, som det viist haver i at forbedre og
extendere Statens Fabriqve og Commerce! Utallige og utroelige ere de
Bestræbelser, som man imod saa mange og store Vanskeligheder sig gjort
haver for Fabriqvers og Commerces Opkomst, alt i det priselige Absigt, at
holde Pengene i Landet, Staten til Styrke, Flor og Velstand. Men jeg
skulde ynsket, at denne patriotiske Nidkierhed først havde begyndt paa Oecono¬
miens Forbedring ved Yppigheds Indskrænkning; herved alleene vilde den
(efter mit ringe Jndseende) baade meget snarere og lettere have naaet sit
But og foresatte Maal; herved allene, agter jeg, at Staten kunde være
sat i en virkelig florisant Tilstand, og ikke alleene vor eragtede Mangel paa
Folk, men endog Mangel paa Penge være hævde; herved havde man da og
faciliteret den Staten nyttige og nødvendige Fabriqves og Commerees Op¬
komst, som uden Oeconomiens Forbedring, lider og vil lide sine store Van¬
skeligheder. Overalt er jeg forsikkret: At den Efterladelse af Oeconomiens
Forbedring ved Yppigheds Jndskrænkning, vil giøre alle Bestræbelser for Fa¬
briqve og Commeree, om ikke forgieves i Henseende til deres Opkomst, saa
dog frugtesløse i Henseende til Statens Opkomst, da Yppigheden, om den
lades fri Laab, vil forøde, alt hvad Fabriqve og Commerce kand indrente.
