34
Jndkiøb af alle Slags Vahre skee kunde, og den Ting, som dertil beqvem¬
meligst vælges og antages kunde, maatte have følgende Reqvisita:
I. At saadan Materie maatte være rar, og ikke af alt for stor Qvan¬
tite, siden det for Transportens skyld var fornødent, at en gandske liden
Vegt var af anseelig Valeur. Jern, Kaaber, Tin, Messing var just for
den store Mængde skyld, Verden deraf haver, dertil inconvenable; siden
Menniskene ufeylbarligen til saadan Brug vilde anvende al den Qvantite af
saadan Materie, som de kunde tilveyebringe, hvorved Prisen maatte falde
og Transporten vorde besværlig.
2. At den maatte være varig og durable, at den hverken ved Jld
eller Vand, Brug eller Ælde, stort beskadiges eller slides kunde.
3. At den fandtes og producertes om ikke i alle, dog i de fleste og
anseeligste Verdens Deele og Lande, paa det den overalt og med eenstemmig
Samtykke antages kunde, validere, og vorde almindelig courant.
Til saadan Brug fandtes da ingen Ting meere beqvemt i Naturen,
end som Guld og Sølv. Og er det og ufeylbarlig til denne Brug, om
ikke gandske allene, dog fornemmelig, at Naturens HErre har begavet Ver¬
den med disse Metaller, og givet Jordens Aarer alt meere og meere deraf.
at producere, ligesom det ved Tidens Længde enten tabtes, eller forbrugtes
og forødtes (hvilket i sær skeer ved Søe=Skade, Jldebrand, Forgyldinger,
Forsølvinger og Guldtrekker=Arbeyde) Thi Skaberen havde ladt Menniskene
i en gandske forlegen Tilstand, om han efter Menniskenes Vilkor, og den
Necessite, de ere satte i af Handel og Selskab, ikke havde givet dem et saa
uomgængeligt Omsetnings Middel. Følgelig er det ikke Menniskenes Caprice,
