41
Men vil vi nu ponere paa den tredie Maade: At baade Verdens
Commerce extenderes, og at dens Guld og Sølv forøges, da siger jeg,
at Pengenes Priis imod Vahrene, og Vahrenes imod Pengene uforandret
bliver den samme, saafremt Commercen og Pengene proportionaliter for¬
øges. Forøges Pengene over Proportion af Commercens Forøgelse, saa
falder endda Pengenes Priis, men forøges de under Proportion af Com¬
mercens Tiltagelse, saa maa deres Priis endda stige.
Sluttelig er min Sas og Tanke: At Verden alletider har ligeman¬
ge Penge, naar jeg regner Penge ikke efter deres Qvantite, men Værdi,
og end videre tillige, ikke absolute, men i Proportion af dens Commer¬
ces større eller mindre Etendue, eller efter deres Brug og Fornødenhed til
Omsetning.
Og ligesom nu den større eller mindre, hastigere eller langsommere
Omsetning af Verdens Vahre fastsetter og determinerer Pengenes Priis
imod Vahrene, saa forstaar det sig, at det og er den selv samme, som deter¬
minerer Vahrenes Priis imod Pengene, forstaae! jeg meener Verdens
afsetlige Vahre og Eiendomme i Almindelighed, da disse tvende Vahre og
Penge, altid staae og maae staae i en vis Relation og Proportion imod
hinanden. Og under Verdens omsetlige Vahre kand man endog indberegne
Tieneste=Folkes, og de som lade sig hyre og leye, deres Arbeyde, da det der¬
med har samme Beskaffenhed. Jo fleere Mennisker Verdens Handel og
Handtering setter i Arbeyde, den Stund Beboernes og Pengenes Mængde,
samt Landets og Vandets Frugtbarhed supponeres at være den samme, jo
lavere salareres de, eller det samme med andre Ord sagt, jo høyere Priis
bær Pengene; thi jo fleere Penge behøves der, og ligesom fleere eller mindre
Penge behøves i Verden, saaledes stiger eller falder deres Priis. Saale¬
des formeeres eller formindskes Verdens Penge alt efter dens rette Brug og
Fornødenhed, ikke i Qyantite og Vegt men i Priis og Valeur.
III. Deel.
