42
Jeg har da sagt, og, som jeg haaber, gotgjort: At Verdens Om¬
setnings Midler og omsetlige =Vahre altid staar i en vist Forholdelse og Pro¬
portion imod hinanden. Men hvad denne Proportion egentlig er, hvor
stor eller liden, det kand jeg ikke, og muelig ingen kand, determinere og
fastsette. Dette veed jeg, at den er omtrent altid den samme, differerer
den end paa en kort Tiid, enten ved Omsetningens eller Omsetnings=Midler¬
nes Forandring, Forøgelse eller Formindskelse, saa regulerer og ersetter den
sig selv igien med Tiden ved Circulationen, da den alletider søger at være
vis og determineret.
Og vil Læseren at jeg her skulde yttre mine Tanker, hvorfor denne Pro¬
portion ikke vist determineres og udfindes kand. Da tænker jeg
dertil at være disse Aarsager iblandt andre: I. At denne Propor¬
tion, skiønt den alletider, som mældt, stiler til noget vist, og saa¬
snart den derfra forrykkes, søger med Tiden at ersette sig igien, saa
er den dog hverken alletider eller alle Steder just den samme. 2. At
adskillige Slags Vahre efter deres adskillige Omsetnings Beskaffenhed,
muelig ikke holder just den samme, men adskillig Proportion imod
Omsetnings Midlerne; Saaledes tvivler jeg om, at Proportionen
mellem Penge og faste Eiendomme af Jordegods og Bygninger, just
er saa stor, som den imellem Penge og adskillige andre Vahre. Den¬
ne adskillige Vahres adskillige Proportion imod Penge, hindrer vel
ikke, at Verdens samtlige omsetlige Vahre og Omsetnings Midler
jo i Almindelighed sigter til og til deels holder en vis Proportion,
dog giør samme det vanskeligt, om ikke umueligt, at komme efter,
og accurat at sige, hvor stor eller liden denne Proportion er. Og
overalt. 3. At hverken de omsetlige Vahres Mængde, eller Penge¬
nes Mængde i Verden af nogen kand vides og determineres, ja
end ikke i en adskildt Stat; og saasom deres Mængde nu hverken vi¬
des kand i det gandske, eller dets Deele, saa, seer jeg heller ingen
