43
Muelighed, i deres Proportion at kunde med nogen Slags Sikker¬
hed eller Grund udregne; og Gisninger, seer man vel overalt, at jeg
er ingen Elskere af. Og vidstes end baade Pengenes og Vahrenes
Mengde, kunde Proportionen endnu ikke siges, man maatte tillige
vide den utallige Slags Omsetnings Jdelighed og Vidtløftighed; thi
deraf dependerer Proportionen fornemmelig, og derom at faae
Kundskab, seer man vel, er aldeles umueligt. Dog negter vel in¬
gen, en saadan vis Proportion at være, fordi den tilstaaes, ikke
at determineres kunde. Pengenes og Vahrenes Mængde i Ver¬
den kand heller ikke vides, dog tilstaaes de vel begge at være i et
vist Antal.
Og for at giøre anførte min Satz end meere baade tydelig og upaa¬
tvivlelig, da vil jeg til Slutning bede Læseren med mig at eftertænke: Hvad
der vel vilde have paafulgt, i Henseende til Verdens Handel og Commerce,
om Verden ikkun havde faaet det halve af det Guld og Sølv, som den faaet
haver; og ligeledes, hvorledes Beskaffenheden med Verdens Commerce vel
havde været, i fald Verden havde haft dobbelt saa meget Guld og Sølv. J
begge Tilfælde vil han da lettelig udfinde, at Verdens Commerce uforan¬
dret var bleven den samme, som den været haver, at ingen af deelene havde
været Verden eller dens Handel til Fordeel eller Skade. J første Tilfælde
vilde Guldets og Sølvets Priis have været dobbelt saa høy, som den været
haver, og i sidste Tilfælde halvdelen lavere, og følgelig, havde samtlig Gul¬
dets og Sølvets Værdi, uagtett deres mindre eller større Vegt og Qvantite,
dog været den samme. Heraf følger da fattelig og øyensynlig nok, at det er
Verdens Commerces Etendue, der fastsetter og determinerer Pengenes
Priis, eller det samme med andre Ord sagt, at Verdens Omsetnings Mid¬
ler alletider staar i en vis Proportion og Forholdelse med Verdens omsetlige
Vahre.
