44
Af det, som nu sagt er angaaende Verdens Penge i Henseende til
Verdens Handel, udflyder disse Corrolaria:
I. At Guld og Sølv har ingen Ulyke siftet, enten i Verden, eller
en og anden adskilt Stat, og fortiener langt fra ikke de Klagemaale, som der¬
imod af saa mange fremførte ere Guld og Sølv er hverken Moder, Aar¬
sag, eller Jndførere af Overdaadighed eller Gierighed, eller nogen af de dem
medfølgende Laster. Begge vilde ligefuldt have indfundet sig udi Verden,
og deri anstiftet lige mange Ulykker. Gierrigheden og Begierligheden, som
nu falder paa Guld og Sølv, Vahrenes Omsetnings Midler, vilde i deres
Mangel, og det ligefuldt, have faldet paa Vahrene selv, og den Overdaa¬
dighed kunde jo forøde ligemeget, enten den Summa, han forøder, haves
i Vahre eller i Penge. Contrair! Menniskene har største Aarsag at paa¬
skiønne Skaberens Forsiun, at han har givet Verden disse saa nødvendige
Omvexlings Midler, uden hvilke den dem saa umistelige Commerce og So¬
ciete ikke saa beqvemmelig, eller nær i den Grad, haves kunde.
2. At Penge, Guld og Sølv, skiøndt de, som viist, gjør meget til
Commercens Beqvemmelighed, saa sortererde dog, egentlig talt, ikke un¬
der Verdens Riigdom, eller dertil er henhørende. Verdens Riigdom bestaar
egentlig i dens mange og adskillige Producter af Land og Vand til Livets
Ophold, Beqvemmelighed og Beskyttelse, dertil ved Menniskens Flid frem¬
bragte og apterede. Guld og Sølv er kuns et Middel til Vahrenes de¬
sto beqvemmere Omsetning. Som Verdens Vahre og Producter formee¬
res eller formindskes, saaledes bliver Verden enten rigere eller fattigere. Men
Formeerelsen eller Formindskelsen af Verdens Guld og Sølv giver Verden
hverken Vinding eller Tab. Saaledes har det sig, saa vidt vi anseer Guld
og Sølv alleene, som et Omsetnings Middel. Saavidt de derimod ansees,
som Metaller efter deres intrinsiqve Dyd og Nytte, som tienlige til Men¬
niskens Brug, lige med andre Metaller omtrent af samme Egenskaber; da
