4.
tilstaaes, at i fald Guld og Sølv for det halve blev Verden betaget, da
kunde ikke haves saa mange og store Guld og Sølv Kar, som nu, og alt¬
saa tabte Verden vel noget, dog ikke meere, end hvad saa meget Kaaber el¬
ler Messing kunde beløbe, som kunde erstatte den Afgang i Guld= og Sølv¬
Karrene. Blev Verdens Guld og Sølv derimod fordobblet, da vandtes
derved saa meget, at dobbelt saa meget forarbeydet Guld og Sølv da haves
kunde, og dermed spartes saa meget andet Metal. Saaledes maa man de¬
stingvere og undertiden subtilisere, for Jndvendinger at forekomme, og
desto tydeligere ideer om Tingen at erholde.
J saadan Forstaaelse af Riigdom har det fundne America ikke
beriget de trende øvrige Verdens Deele med alt sit hidbragte Guld, men vel
derved, at de fik meere Land at cultivere, og fik sat saa mange Jndianer i
Arbeyde for sig. Jndvendes: At ved Opfindelsen af America blev den øv¬
rige Verden dog riigere paa Guld. Da svares: Ja! i Henseende til Qvan¬
titeten. Men kuns Europa allene i Henseende til Værdien, thi saa meget
som Europa vandt, tabte Asia og Africa. Forhen havde de snart Penge¬
ne alleene, og Europa kuns en liden Andeel. Prisen paa deres Guld har
da ved den Mængde, Europæerne har bragt fra America, nødvendig
maattet falde.
3.
Verdens Vahre i Almindelighed, og Levnets Midlerne i sær
hverken bliver, egentlig talt, dyrere eller bedre kiøb ved det, at Pengene en¬
ten formeeres eller formindskes. Bliver Verdens Penge fordobblet, da føl¬
ger, den stund dens Vahres Mængde og Commerces Etendue bliver den
samme, at de Vahre, Levnets=Midler eller andet, som før kostede en Rixda¬
ler, nu vil koste to, men derfor kand det egentlig ikke siges, at Vahrene ere
blevne dyrere, heller ikke at Pengene i Værdi ere faldne, begge bliver endda
