47
saa var de jo endnu lige nær. Men Folk vil gierne klage, og blinder sig vel
selv mange gange med Flid, at de ikke skal see, hvor urimelige deres Klage¬
maale er. Saaledes læser man mange Steder Hollændere og Engelsmænd
at beklage: At deres rige Kiøbmænd kiøber Jordegods, og at derved saa
mange Penge udgaar af Handelen, da det dog er fatteligt nok, at ligesaa
mange Penge derved løs lades af Jordegods, og maa altsaa gaae i Hande¬
len igien; Altsaa skader det intet, at en Mand drager sine Penge af Han¬
del og setter dem i Jordegods, men vel, om en god Kiøbmand bliver en
slet Landmand.
Og, som adskillige Klagemaal, saa vil vi og finde, at adskillige Be¬
rømmelser og Regninger ved saadan Consideration, som ugrundede, omstø¬
des og bortfalder. Mange, og det ikke uden stor Berømmelse, tilskrive det
til den eller den Stats=Ministerii store Industrie og Forbedring af Finan¬
ce=Væsenet, at Statens Intrader nu ere anseelig større, end i fordum Ti¬
der, agtede ikke, at samme ligeledes forholder sig i de andre Europæiske
Stater, og drager sin Oprindelse fornemmelig derfra, at Europæ Guld og
Sølv i sidste Seculis anseelig er forøget. Andre vil gotgiøre, at adskillige
nyere Indretninger af Fabriqve, Manufactur, Handel og Handels
Compagnier, samt Forbud imod fremmede Vahre i den eller den Stat
uomgængelig maa have profiteret Staten anseelige Summer, siden Sta¬
tens Revenuer, Consumtionens Intrader, saavel som de circulerende
Penge frem for fordum Tiid, der ere forøgede. Deres Satz i sig selv lader
jeg staae ved sit Værd, men Beviiset finder jeg af gandske ingen Gyldighed.
Noksom er det da vist, at hvad som i Almindelighed determinerer
Prisen paa Pengene i Verden er Commercens Etendue. Finder en an¬
den meere Behag at sige: At Pengenes Priis imod Vahre, og Vahrenes
