48
Priis imod Penge determineris ved den Relation og Forholdelse mellem
Verdens omsetlige Vahre og Omsetnings Midlerne, eller og: At det er Vah¬
renes Mængde og Pengenes Mængde, der fastsetter deres indbyrdes Priis.
Da har jeg langt fra ikke Krig med ham, men er gandske af hans Tanker,
den stund han under de omsetlige Vahres Mængde tillige forstaar deres meere
eller mindre idelige Omsetning. Af den Aarsag, at dette tillige indbefattes
kand, har jeg agtet best, at betiene mig af den Expression, Commercens
Etendue.
Og vil vi nu derpaa i Særdeleshed undersøge, hvad det er, som i
Verdens adskildte Deele, en eller anden Stat determinerer Pengenes Priis
imod Vahre, eller de omsetlige Vahres Priis imod Penge; da finder vi, at
saafremt nogen anseelig Commerce combinerer denne Stat med de øv¬
rige Verdens Deele, da er Beskaffenheden og den samme i Deelene, som i
det gandske: At Vahrenes Priis imod Pengene, og Pengenes imod Vah¬
rene retter sig efter de øvrige Staters, og determineres af Verdens Com¬
merces større eller mindre Etendue, alt som Omsetningen i Verden reqvi¬
rerer faae eller fleere Omsetnings=Midler. Dette er det som i alle com¬
mercerende Stater legger Hovet=Grunden til Pengenes Priis imod Vah¬
re, og Vahrenes imod Penge, end og Leye, Hyre= og Arbeyds=Løn der un¬
der indbefattet. En Hoved=Grund og Regl, som aldrig gandske tilsi¬
desettes.
Dog kand Staternes synderlige og særdeles Beskaffenheder giøre det,
at der fra denne Regl i nogen Maade afviges, at der imellem Penge og Vah¬
re ikke just er den samme Relation og Forholdelse, som i de fleeste andre
Verdens Stater, og disse Beskaffenheder er tvende Slags. Nogle ere saa¬
danne, at de setter alle eller i mindste de fleeste Slags Vahre i høyere eller
lavere Priis imod Penge, end paa de fleeste andre Steder. Andre derimod
saadanne, at de kuns setter visse Vahre i høyere eller lavere Priis imod Pen
ge, end ellers ordinair.
