52
Olden, da gaar magre Sviin i Priis. Hvad Vahre, som let bederves
kand, saasom Østers, Citroner, Castanier &c. er angaaende, da den min¬
dre eller større Frygt for deres Bedervelse. Og hvad de Vahre betreffer,
dem visse enkelte eller faae Stater allene producere og forfærdige kand, og
hvorpaa de altsaa har ligesom et Monopolium. Da beroer Prisen af Sel¬
gernes Villie og Kiøbernes større eller mindre Begierlighed, da Kiøberne,
om de vil, og ligesom de vil have Aftrek til, efter Kiøbernes Begierlighed,
maae moderere Prisen, saasom Saxisk=Porcellain, Madera og andre vis¬
se Øers Viine, Rus=Leder, Spansk Uld &c. Men disse Vahre, som visse
Steder og Stater saaledes har Monopolia paa, er ikke af de til Livets Be¬
qvemmelighed nødvendige Ting, hvilket Naturens HErre vel og viiselig har
forebygget, i at begave, om ikke alle, dog de fleeste og største Verdens Deele
med de fornødenste Levnets=Midler, og altsaa er det ikke Fornødenheden, men
kuns Begierligheden, der setter Priis paa de Vahre i Verden, der er Monopo¬
lier underkaste, forstaae de Monopolier, som af Naturens HErre ere udstædte.
Her observeris nu igien, at, fordi en eller anden af de anførte
Aarsager til dyr Kiøb paa visse Vahre virkelig forefindes, derfor følger ikke,
at Vahrene necessairement vorder dyre, thi den kand balanceres eller over¬
balanceres af en eller fleere Aarsager til let Kiøb, &viceversa.
Og ligger der megen Magt paa, at Vedkommende ret indseer, og
treffer de ægte og rette Aarsager til de høyere og lavere Priser, dem de agter
til Statens Beste at remedere, thi en liden Feyl i at distingvere kand gio¬
re, at man forverrer, i steden for at forbedre. Uden her at tale om den
meget circumspection, som bruges maae, at det Middel, der skal reme¬
dere ret, ikke medfører et andet og større Onde.
