55
og indsees denne Uleylighed ikke, da kand Vedkommende lettelig lade sig be¬
væge formeget at connivere til Statens Yppighed, eragtende Staten langt
meere formuende, end den er, og at dens Yppighed derfor ikke behøver saa
nøye at contrecarreres. Jndsees det derimod, hvorledes Yppigheden under
Banqvens Protection sig søger at indsnige, da kand den, som forraadt, vel
for største Deelen forebygges.
Vi mu nogen efter alt dete adspørge. Om jeg da sitrgader enhver
Stat, som nu ingen Banqve haver, samme at anlegge. Da svares: at jeg
deri giør mig megen Betænkning, og det af efterfølgende Aarsager: I. Paa¬
tvivler jeg, at skiønt en Stat ved denne Invention, for nærværende Tiid, for¬
bedrer sin Tilstand, at samme vil strække sig langt hen i Tiden til mange paa¬
følgende Aarigger. J et andet Seculo, tænker jeg, at Statens Tilstand
omtrent er den samme, som om ingen Banqve var anlagt. Saaledes er
de fleeste Particulairs Oeconomie, at større Jndtægt ikke stort giør dem
riigere, siden Udgiften gierne retter sig efter Jndtægten, og har det sig for en
stor Deel med Staternes Oeconomie paa samme Maade. Dette har
og saa meget meere sted hos Staterne, siden en Stat gemeenlig i en lang
Tiids Strekning geraader i saadanne Conjuncturer, at den tilsetter snart
alt, hvad den undvære kand. J saadan Betragtning sørger jeg for min part
ikke meget over, at Danmark endnu ikke har faaet den gamle Gield, vi fordrer
hos en vis Stat; muelig vi nu ere ligesaa rige, som om vi for en Tiid lang
havde faaet den, og fik vi den nu, muelig vor Tilstands Forbedring heller
ikke vilde strække sig til mange Generationer. Staternes Tilstand beroer
meest paa deres Oeconomie, Skiebne og Conjuncturer i nestafvigte
halve Seculo, de kand ikke, som Particuliers, sette deres Penge med nogen
securite paa Rente hos andre, de maae selv forhandle og selv forrente dem,
og des Aarsag er Forskiellen paa Riigdom mellem Staterne heller ikke saa
stor, som mellem Particuliers. Naar en Stat har samlet overflødig Riig¬
dom, hvor skal Staten da hen med den til sidst? udsette denne Skat kand
