60
den ikke, thi de Processer ved Spyd=Stagen ere baade heel bekostelige, og
af et gandske uvist Udfald, skal de da bruge den, saa maae de forøde den,
siden den supponeres; Statens nyttige og nødvendige Brug at overstige,
og at giemme den, bliver de, tilsidst kied af. Menniskens Foranderlighed
og Verdens Revolutioner tillader det heller ikke. Saaledes har Verdens
praxis stedse været, og er endnu til dato. Og for at komme Sagen nærme¬
re, da frygter jeg, at Yppighed (den jeg altid er lidet skreksom for) hos Sta¬
tens Particuliers, og ved dem hos Staten selv, ved Banqvers Anlegning
vil tiltage; vel er det saa, at Banco=Sedlers Gang giør Statens Particu¬
liers ikke Eyere af nogen Skilling meere, end de forhen var, dog facilite¬
rer den Penge=Laan, og skaffer enhver Credit omtrent for det samme, han
beviislig er Eyere af, og Credit og Penge=Laan, veed man, er mange Men¬
nisker nok til at giøre Depense. Og naar nu Particuliers (jeg tilstaar ved
en skammelig Misbrug, da de forvandler den Credit, Banqven giver, og
som kunde geraade dem til Fordeel, tvertimod sig til Nachdeel formedelst Yp¬
pighed og Ødselhed) forverrer deres Stilstand, saa bliver Statens Skiebne
den samme. Og skulde denne Misbrug end og ved Regieringens og Mini¬
sterii største Fliid og Vagtsomhed muelig ikke gandske kunde forebygges.
Vil nogen indvende: At paa denne Maade kunde jeg og giøre mig
Betænkning at raade en Stat til at sanke Riigdom, da svares: At sanker en Stat
Rigdom, og siden ved dens Misbrug og paafølgende Yppighed forøder den
igien, er den endda i samme, og ikke verre, Tilstand, end som forhen. Men
forfalder en Stat ved den Credit, Banqven forskaffer, til Ødselhed, da
forverrer den sin Tilstand, hvad den fik ved en Banqves Anlegning er kuns
noget Suppositium, noget der præsenterer Penge, hvad den derimod for¬
der, er noget reelle, og virkelige Penge.
Den anden Aarsag, som giver mig Betænkning at raade enhver
Stat til Banqvers Anlegning, er denne: At siden Staten ikke vel kand gri¬
