61
be til dette Middel meere, end engang, da er det best at reservere sig sam¬
me, som en Resource til alleryderste Nødsfuld. Sluttelig bliver efter al saa¬
dan Overlegning mit Giensvar dette: At den Stat, som nogenlunde er i con¬
venable Tilstandv: som ikke har stor Penge=Trang og for høye Renter, og
som paa nogen Maade kand bestride den nødvendigste Fabriqve og Com
merce, har ingen Aarsag at gribe til dette Middel, men giør efter mine
Tanker bedre at forbeholde sig det, indtil Nøden trænger. Hvad der ellers
hidindtil har afværget, at adskillige Stater til dato ingen Banqver har an¬
lagt, er mueligen ikke saa meget disse og deslige Betænkninger, som snarere
den Afgang, som Statens Capitalister og meest Formuende forud seer, at
en Banqve= Anlegning vilde giøre dem i deres Renter.
Betreffende Vexler, hvis Brug i Commercen baade er naturlig
og almindelig, da finder jeg vel, at uden dem vilde lige stor Commerce
udfordre fleere Penge, siden Pengene da meget oftere maatte forsendes og
remitteres, og det mellem de længst fraliggende Stater og Steder; Afskaf¬
fede Verden derfore Vexlernes Brug, og Commercen dog ligefuldt fort¬
settes skulde, da maatte Pengenes Værdi stige, siden Commercen da re¬
qvirerede langt fleere Penge, formedelst de lange og idelige Reyser, de da
havde at giøre. Men i hvormeget at Vexler i denne og anden Henseende fa¬
ciliterer Commercen, og ere den snart gandske umistelige, saa kand de
dog ikke komme i Classe med Penge og Banco=Sedler, eller egentlig faae
Navn af Omsetnings Midler.
Hvo som nu ret indseer og eftertænker, i hvor høy en Grad Om¬
vexlings Midlerne i de sildigere Tider ere forøgede, deels ved den store fra
Indierne hidbragte Skat, der nu er sat i Cours og Bevægelse, deels ved
de mange oprettede Banqver og roullerende Sedler, samt hvorledes den
nu værende store Brug af Vexler, sparer en stor Deel Omsetnings Midler¬
