62
som ellers reqvireredes, skal ikke kunde undre over, at den i de sildigere Ti¬
der saa anseelig forøgede, (om ikke heel outrerede) Commerce, dog ikke
har sat Pengenes Værdi imod Vahre høyere, end den er. Ligeledes den,
som befinder Commercens store Tilvext i de sildigere Tider, de mange nye
foretagne Entrepriser, samt den megen og utallig Slags anden Brug, Yp¬
pigheden har givet Penge, frem for i forrige Tider, skal paa den anden Si¬
de heller ikke kunde undre over, at Indiernes i Brug bragte store Skat,
samt de mange roullerende Banco=Sedler, dog ikke har sat Penges Vær¬
di imod Vahre lavere, end den nu findes.
Saaledes har disse Ting til dato i nogen Maade contrebalance¬
ret hinanden, skiønt Indiernes Guld og Banco=Sedlerne i sidste Seculis
her i Europa har faaet en kiendelig Overvegt.
Disse noget vidløftige Præliminarier vil da lede os til en desto let¬
tere og sikkrere Decision af fremsatte Problema: Om en Stat kand have
for mange Penge i Circulation, den vi derpaa vil foretage.
Først maae vi udgiøre, hvad den egentlige Sands og Meening i
denne Qvæstion er. Læseren agte: At Spørsmaalet er ikke, om en Na¬
tion ikke kand vorde for riig, og dens Riigdom vorde Nationen til Nach¬
deel; hvilket baade tilstaaes og nægtes kand. Saa vidt kand det tilstaaes, at
mange Staters Riigdom, som Historien noksom viser, har givet Anledning
til deres Fald, og det formedelst den Efterladenhed, Stolthed og Yppighed,
som Rigets Magnater, og formedelst den Feyhed, Blødagtighed og effe¬
minerte Levemaade, som heele Nationer ved deres Riigdom ere henfald¬
ne til. Men da disse Laster dog ikke kand siges aldeles uadskillelige Virknin¬
ger og Svite. af Riigdom, saa tilstaaes hermed dog egentlig ikke meere, end
at Riigdom kand være farlig for en Stat, og at Riigdoms Misbrug, om
