naar han ret forstaar sin Sag, er det da ikke got at give sig i Kast med. Og
hvor meget større føye har ikke en Stat at bruge saadant Stratagema imod
andre Stater, end en Kiøbmand imod andre. Heraf sees da, at fordi en
Mand i en Bye er bleven riig ved Handelen, derfor er det ikke sagt, at man¬
ge, og mindre, at enhver, som kuns handle vil, kand samle samme Riigdom.
Dette fremsatte simile vilde de vel eftertænke, som i alle Ting forekaster:
Hvorfor kand Holland giøre det? Hvorfore ikke vi, saavel som Hollænderne?
See meere herom i anden Undersøgning.
Men i denne Forstaaelse agter jeg egentlig ikke, at dette Spørsmaal
er fremsat af dem, som først har bragt det paa Theatre. Engellænderne
ere de, som først og fornemmelig har bragt denne Qvæstion paa Banen.
Den store og umaneerlige Jalousie, som de bære til deres Commerce= og Fa¬
briqve Rivaler, i sær Franskmændene, giør det, at de har alle Ting su¬
specte. Ved at undersøge, hvori Frankriges Fordeele vel bestaar, og
hvad Aarsagerne i sær kand være, at Franskmanden i mange Ting kand un¬
derselge dem, deres Fabriqver og Commerce til Afgang, lader deres Mis¬
tanke, som man seer af mange deres Skrifter, snart ingen Ting, hverken de¬
res Rivalers største Uleylighed, eller deres egne virkelige Fordeele, passere
fri. Deres Riigdom, deres mange Penge, de har i Circulationen, har da
heller ikke kundet undgaae deres Mistanke; og i visse Maader vil vi og finde, at
saadan deres Mistanke heller ikke er ugrundet. Rigtig og gandske juste har
de tilregnet sig, at Hovet=Aarsagen, hvorfor Frankerig i mange Ting kunde
underselge dem, og de ikke holde Priis og Market med ham, var denne: At
Frankerig salarerede ringere, og at dens Hyre, Leye og Arbeyds=Løn var
mindre, og at denne Regning for saa vidt har sin behørige Rigtighed, har
vi, som jeg tænker, tydelig udgjort i den anden Undersøgning. Siden det da
er denne Regning, hvilket de selv tydelig nok i deres Skrifter tilkiendegiver,
der har bragt dette Problema paa Theatre, da er deres Qvæstio ingenlun¬
III. Deel.
