66
de: Om en Stat kand have for mange Penge circulerende i de store En¬
treprenneurs og Negocianteres Hænder, i Commerces og Fabriqves Fort¬
settelse, thi disse er det just, de, til Indskrænkning for deres Rivaler, for¬
sig selv vilde extendere, og dem deres Jalousie, i hvor florisante, og ud¬
bredte, om ikke outrerede alletider anseer, som forfaldne og afbrudte. Og
jo meere disse saaledes efter deres Tanke extenderes skal og bør, jo fleere
Penge, seer de vel, dertil uomgængelig at reqvireres.
Altsaa maae Meeningen i dette deres Spørsmaal være denne: Om
Staten ikke kand have for mange Penge roullerende blandt Almuen og den
gemeene Mand, og om saadan Overflod af Penge iblandt dem ikke i en eller
anden Maade, kand hindre deres Fabriqvers og Handels Flor og Udbredelse.
Spørsmaalet er da med andre Ord sagt: Om den Casus ikke existere kand,
at det var Staten gavnligere, at der var mindre Penge iblandt Almuen, el¬
ler at Almuen var fattigere, siden Almuens Fattigdom vilde giøre Arbeyds¬
Lønnen lettere, lettere Arbeydsløn nedsette Priserne, og lave Priser exten¬
dere Commerce og Fabriqve, de af dem eragtede rette og snart eneste
Riigdoms Kilder og Grund=Støtter for Statens Flor og Velstand.
Men, som denne min Paraphrasis ikke just vilde klinge i alle Øren,
og det befrygtes kunde, at Almuen, helst som den i London, vilde giøre det
til en høyst=criminel Sag, allene saadan et Problema at fremsette: Om
Almuens Riigdom ikke kand være Staten skadelig, da undres ikke, at de so¬
ger deres Meening i mindre anstødelige Ord at involvere. Nogle Auto¬
res, finder jeg, at bruge denne Behændighed, at, da det i Grunden er Al¬
muens bedre Tilstand og Levemaade, som de efter anførte Raisons besværge
sig over, og har suspect, at hindre Commerces og Fabriqves Flor og
Drift, nævner de dog aldrig et Ord om dens Riigdom eller Fattigdom, men
taler alleene om Folkets Formeerelse, vel vidende, at Almuens Formeerelse
(saadan en Formeerelse eller Folkeriighed, som man seer at de intenderer,
