67
der skulde nedsette Arbeydets Priis, og tvinge Arbeyderne til en meest muelig
menagerlig Levemaade, at behielpe sig saa knap, som mueligt) vilde giø¬
re den fattigere, som i anden Undersøgning viist er; og vandt de derved
ikke alleene, at Arbeydet blev let Kiøb, men endog at meere forarbeydes kunde.
Efterat Qvæstionen nu saaledes er bleven os forstaaelig, tænker jeg,
at vi lettelig om Decisionen skal foreenes, saafremt vi kuns først kand blive
enige i denne Post, hvilken Stat af de tvende efterfølgende der virkelig kand
siges den lykkeligste at være.
Jeg ponerer een Stat, hvis Hoved=Absigt og Øyemærke er dette:
At den kand gjøre en stor Figur udi Verden, være i megen Anseelse blandt
de øvrige Stater, være formicable for sine Naboer, og have meget at
sige iblandt dem, saa at alle de øvrige Staters betydelige Foretagende, og
den gandske Verdens Indretning og Inddeeling til deels, og saavidt mueligt,
skal dependere af dens Villie, Voto og Sindelav, og at Undersaatternes
Velstand og beqvemme Levemaade derimod ikkun har det andet Sted i denne
Stats Absigt, og er allene det Neben=Øyemærke, videre poneres og, at
den tager alle de efter saadant Øyemærke meest tienlige Messurer. Blandt
Hovet=Puncterne af det Systema, som den da udvælger, setter den uden¬
tvivl disse. I. At i Statens Skat=Kammer skal inddrages ved Afgifter og
Contributioner fra Undersaattere alt saavidt mueligt er, og som de fra Ager¬
dyrkningens, Fiskeriers, Bergverkers, Fabriqvers og Commercens behøri¬
ge Drift i nogen Maade undvære kand. 2. At Almuen maae holdes til den
største Arbeydsomhed, som muelig, saa og til den allerknappeste Levemaade,
som de kand subsistere ved; thi Regningen er denne: Fattigdom og knap Le¬
vemaade tvinger til idelig Trældom og Arbeyde, idelig og meget Arbeyde hol¬
der og bringer Penge i Landet, og dem hæver Staten til Soutien af sin
