464
Hvilken af disse Stater kand vi nu billig eragte, virkelig i Sandhed,
lykkeligst at være?
Tager vi Staten for det, som den virkelig er, nemlig et Societe af
samtlige dens Lemmer og Jndbyggere, lader vi os ikke blinde ved chimeriske
Forestillinger, og tager Skin og Skygge i steden for det essentielle, da seer
vi vel, at den sidste her supponerede Stat er lykkelig, frem for den første,
og at dens Arrangement mellem Hoved= og Neben=Absigter er den retteste
og naturligste, thi hvorfor er det, at en Stat, med føye vil have nogen
Myndighed og Anseelse iblandt andre Stater, uden til desto større Præcau¬
tion, Sikkerhed og Befordring af sin Velstand, altsaa er jo Statens og
samtlige dens Lemmers Velstand dens endelige og Hovet=Øyemeed, og ikke
det første. Skeer det i andet, og ikke i denne Absigt, da er det kuns Vanite,
da tages Skyggen for Leggemet. Og forsikrer jeg mig heri saa meget desto
meere om alles Underskrift, siden jeg finder, at ikke allene Republiqver,
men endog at alle retsindige Souveraine Regentere, endog hedenske, har
antaget den sidste Regierings Plan, og sat sig Undersaatternes sande Vel¬
stand til deres Hovet=Øyemeed, skiøndt egen Interesse kunde friste dem, den
første Plan at antage, for tillige med Statens, deres egen Particulair An,
seelse at kunde befordre. Meget meere kunde fremføres til denne Satz at be¬
styrke, jeg kunde vise adskillig Mangel ved første Plan, og Fordeel ved den
sidste. Ex. gr.: At Revolter og Opstand var meget meere befrygtelige og far¬
lige i første, end i sidste Stat, siden Forandring og Revolution er ligesaa
begierlig for en forarmet Almue, som befrygtelig for en Velhavende. Jeg
kunde vise og gotgiøre med Raisons og Exempler: At de Stater, som har
meest at sige i Verden, kiøber gierne den Anseelse heel dyre, ved idelige Kri¬
ge, ved mange Folk og store Summer at tilsette, da de mindre aleseelige
