70.
Stater lever roelige og sparer begge Deele. End meere det kunde vises, da
Erfarenheden det noksom lært haver: At de første ere i ingen Deel meere sik¬
kre for Fald og Indskrænkning, end de sidste. Saaledes bliver efter nøye
Undersøgning den reelle Fordeel af Staternes store Anseelse meget mindre,
end man skulde tænke, og meriterer altsaa ikke at settes til Statens første
og Hovet=Absigt. Men jeg gjør mig alt forsikret om Læserens bifald.
Det fremsatte Problema besvares og decideres derfore saaledes:
Setter vi en Stats Lyksalighed fornemmelig i at være i Myndighed og An¬
seelse blandt de andre Stater, og dertil og derfor vil opofre alt andet, da til¬
staaes: At en Stat kand have for mange Penge i Circulationen, eller med
andre Ord sagt: At det til saadant Absigt, kand være tienligst, at Statens
Almue holdes vel fattig, trængende og til knappeste Levemaade; og det af
oven anførte Raisons. Og setter vi, som nogle Commercerende Stater giør,
en Stats Lyksalighed fornemmelig, om ikke allene, i Commercens og Fabri¬
qvens Flor og Udbredelse, da tilstaaes samme endnu meere, siden ringe Hyre og
Arbeydsløn dertil er uomgængelig. Thi er der end de Nationer, som Flit¬
tighed og Tarvelighed saaledes medfødt er, og hvor deres Dyrkelse saaledes
er etableret og roedfæstet, at de dertil ikke behøver ved Nød og Trang at
tvinges eller tilskyndes, saa er det dog gandske faae, og er sligt ved de fleeste
Nationer ikke at forvente, i mindste vilde der vel udfordres Information af
et heelt eller halvt Seculo til saadan Metamorpbosin.
Men sette vi derimod, som det retteste, Statens sande Lyksalighed,
fornemmelig i samtlige dens Lemmers Velstand, da tilstaaes det kuns paa
visse Maader.
Jeg tilstaar: At der kand være for mange Penge i Circulationen,
eller at Almuen kand være for riig og velhavende, saaledes, at samme kand
